Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Kronometre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRONOMETRENE.
277
nometre, der af Søfarende bruges til Bestemmelse af den geografiske Længde,
kaldes Søkronometre. Det skal først være gjennem et Arbejde, der Aar
1547 blev udgivet af Professor Gemma-Frisius i Löwen, at det blev
paavist, hvorledes det er muligt ved Hjælp af Uhre (ved Tidsforskjellen mellem
Solens Middagshøjde paa forskjellige Steder) at bestemme den geografiske
Længdeforskjel. Vil man under en Rejse mod Øst sammenligne den Tid, det
medbragte Uhr viser, med det paagjældende Steds Lokaltid, vil man — naar
Rejsen ikke er af altfor kort Udstrækning — lægge Mærke til, at det
medbragte Uhr viser mindre end Stedets Uhr; ved Rejse mod Vest, vil det
medbragte Uhr vise mere: det vil sige, at det viser, hvad Klokken er paa det
Sted, hvorfra Rejsen gik ud. Dette er ogsaa Kronometrets Opgave. Naar
et Skib med Londoner- eller Parisertid begiver sig ud paa Oceanet, og
Kaptajnen finder, at der er en Forskjel af en Time mellem Uhrets Tid og den
virkelige Middag, ved han, at Skibet har tilbagelagt V24 af en vis
Parallelkreds, og, naar denne Brede er bekjendt og tagen, ved han ogsaa, hvor Skibet
befinder sig. Det følger af sig selv, at en nøjagtig Stedbestemmelse kun
bliver mulig ved Anvendelse af meget nøjagtigt gaaende Uhre. Man har dog
været mere end to /Xarhundrede om at løse den Opgave at kunne fremstille
Uhre, der gaa tilstrækkeligt nøjagtigt til dette Brug.
For at anspore til Forfærdigelsen af gode Kronometre, blev der i
forrige Aarhundrede udsat store Belønninger, saa vel af Videnskabernes Selskab
i Paris som af det engelske Parlament. Den Prisopgave, som Videnskabernes
Selskab havde fremsat, blev løst Aar 1720 af en hollandsk Uhrmager ved
Navn Mossy; men dette Arbejde blev dog uden praktiske Resultater. Den
Belønning, som det engelske Parlament havde udsat (360,000 Kroner), blev
vundet Aar 1765 af Uhrmageren John Harrison i London efter 40 Aars
Arbejde og efterat hans Kronometre vare bievne prøvede paa Cooks anden
Verdensomsejling, dog kun for det halve Beløbs Vedkommende, da hans
Konstruktion endnu ikke opfyldte alle de Fordringer, der vare stillede.
Samtidigt med Harrison beskjæftigede Pariseruhrmagerne Berthoud (død 1807)
og Pierre le Roy (død 1785) sig med Tilvirkning af Kronometre. Berthoud
forfærdigede sit første Søkronometer Aar 1761, Pierre le Roy sit første Aar
1763. Harrison og de to franske Uhrmagere havde banet Vejen for
Tilvirkning af virkeligt brugbare Kronometre, og det varede ikke længe, førend der
optraadte Efterfølgere i stadigt voxende Antal, hvorved denne Gren af
ühr-magerkunsten blev yderligere fuldkommengjort.
Med Hensyn til det væsentlige i Kronometrenes Indretning ville vi
henvise til hvad vi allerede have bemærket om Temperaturforandringernes
Indflydelse paa Uhrværkerne. Disse Forandringer indvirke skadeligt ikke alene
paa Uroens men ogsaa paa Spiralfjedrens lige Svingninger, idet den sidstes
Spændighed formindskes ved tiltagende Varme, medens Uroens Omfang forøges;
disse Forandringer bidrage begge samtidigt til at gjøre Svingningen
langsommere, og det i den Grad, at et Uhr, der ikke har Kompensation, i Løbet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
