Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhrfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
UHRFABRIKATIONEN.
stene. Den, der forfærdiger de store Uhre, arbejder næsten kun i Jern, og
de mægtige Hjul og Drev, han benytter, kan han i Almindelighed faa
fuldfærdige fra Fabrikerne, saa at han kun behøver at sætte dem sammen. Den,
der forfærdiger de smaa Uhre, har derimod et yderst fint Arbejde at udføre;
Hjulene, Drevene og de andre saa vel større som mindre Stykker, han bruger,
udføres i Staal, Messing eller Nikkel, Taplejerne meget ofte i Ædelstene, og
han maa i Almindelighed tage Loupen til Hjælp ved Udførelsen af sine
forskjellige Arbejder. Redskaberne staa naturligvis ogsaa hvad Finhed og
Nøjagtighed angaar i Forhold til Arbejdet, og der gives ikke noget andet
Haand-værk, der har saa mange forskjellige Redskaber til sin Raadighed som netop
Uhrmageriet: det benytter alle de almindelige og desuden en stor Del særlige
Værktøjer og Maskiner, der lette Udarbejdelsen og Fuldkommengjørelsen af
Uhrets enkelte Bestanddele eller ere ham til Hjælp ved Sammensætningen,
og som vi ikke engang kunne opregne alle sammen her. Et af det
nødvendigste Redskaber er Hj ulskj æ rings ap p ar at e t. Enhver, der ser de fine
Tænder paa Hjulet i et Lommeuhr, maa kunne sige sig selv, at de ikke
kunne være fremkomne ved Frihaandsarbejde. Det nævnte Apparat besørger
det med den fornødne Nøjagtighed ved Hjælp af en Fræse, der gjør
Ind-skjæringer af stedse samme Dybde i den paagjældende runde Messingplade,
hvorved Mellemrummet mellem Tænderne dannes, medens Hjulet selv, ved en
stor Delingsmaskine, efter hvert Snit drejes netop saa meget, som en Tands
Brede beløber sig til. Efter Skjæringen blive Tænderne tilrundede saa meget
paa en anden Maskine, Valse maskinen, som der udkræves for at Hjulene
knnne gribe vel ind i hinanden og faa en sikker Gang. Paa samme Maade
sker Tilvirkningen af Drevene, og saaledes findes der næsten for hvert Stykke,
for Tapper, Taplejer, Spindler og Cylindre, Stighjul og Cylinderhjul m. m.
særlige Redskaber og Maskiner.
Hvad Uhrmageriet i Almindelighed angaar, har det i de sidste 50 Aar
gjort betydelige Fremskridt som Følge af at der er opfundet en stor Mængde
Hjælpemidler; herved er det paa den ene Side blevet muligt at tilvirke Uhre
i Masse og paa den anden Side at udføre Arbejder med en overordentlig
Grad af Nøjagtighed. Foruden Opfindelsen og Udbredelsen af en Mængde
smaa Maskiner til Udarbejdelse af alle enkelte Uhrdele, er det navnlig
Oprettelsen af Uhrmagerskoler, der have bidraget til at hæve Uhrmageriet i
en saa høj Grad; Anstalter af dette Slags indrettedes Aar 1824 i Genf, Aar
1831 i La Chaux-de-Fonds og Aar 1850 i Furtwangen i Storhertugdømmet
Baden. En yderligere Faktor for Udviklingen af det nyere Uhrmageri ligger
ogsaa i de Fagforeninger, der ere stiftede af Uhrmagerne, f. Ex. British
horo-logical institution i England og Société des horlogers i Frankrig.
Det er England og Frankrig, der tidligst førte Uhrmageriet ind paa
Vejen til Fuldkommenhed, og ogsaa nu levere disse Lande det største Antal
og de bedste Kronometre til Brug for de store Mariner. Hovedpladserne for
det engelske Uhrmageri ere London, Liwerpool, Manchester og Coventry i
Warwickshire. Den lille By Prescott i Lancashire er Midtpunktet for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
