Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Kunstlovene - Juvelerkunstens Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTLOVENE. JUVELERKUNSTENS OPRINDELSE. 299
Glans og Farve; naar de derfor ved deres indre Værd skulle fornøje
Kunstværket, bliver det ofte nødvendigt at ilte og svovle dem eller behandle dem
paa anden Maade, for at de kunne frembringe en saadan Virkning, der af sig
selv følger af Broncens mørke og matte Udseende.
Havde vi Tid og Plads, var her det rette Sted til at give en
Fremstilling af de forskjellige Kunstperioder, Broncebearbejdningen har
gjennem-gaaet fra de gamle Ægypteres smaa Gudebilleder, Kinesernes og Japanesernes
Vaser og Karikaturer, der ere udførte med en beundringsværdig Dygtighed,
Kelternes Spænder og Vaaben, de gamle Grækeres og Romeres Statuetter
og lige til den nyere Kunsts Frembringelser, og vi skulde her kunne fremvise
en Række af de skjønneste Arbejder, hvor Broncen snart optræder som
selvstændigt Kunstværk, snart som udsmykkende andre, og vi vilde da her faa
en udmærket Lejlighed til at se Kunstens Udvikling legemliggjort, da Broncen
stedse har havt Fortrinsretten til at behandles af enhver Tids bedste Kunstnere.
I nøje Forbindelse med Broncen staar der en stor Mængde mere eller
mindre ædle Stoffer: Metaller, Marmor, Porcellæn, Glas, kostbare Stene af
enhver Art, forskjellige Træarter, ja endog Læder og Papier-maché træde
medvirkende til og hjælpe med ved Frembringelsen af disse mangfoldige
Luxusgjenstande, som den vexlende Mode og Smag fremtryller.
De naa deres Højdepunkt i Guldsmede- og Juvelerkunstens
Frembringelser, som vi nu skulle til at skjænke vor Opmærksomhed.
JuTelerkunstens Oprindelse. Juvelerkunsten maa søge sit Udspring der,
hvorJMennesket under den stigende Udvikling først mærkede at
Skjønheds-sandsen gjorde sig gjældende og søgte Midler til at tilfredsstille den.
Mennesket smykkede først sig selv, og mangefarvede Stene, pragtfulde Fjer,
smukke Frøkorn bleve anbragte omkring Halsen og i Ørene, i Haaret, paa
Brystet, Arme og Ben. Men lidt efter lidt fik ogsaa Menneskets Omgivelser,
Bolig og Redskaber, Præget af den Smag, der saaledes var under Udvikling,
og den simple Lerkrukke fik efterhaanden en smukkere Form, jo mere
Menneskets Øje blev aabent for Forholdenes Harmoni.
Vi kunne vist have Ret til at antage, at Kunsten at smykke sig i
Begyndelsen har udviklet sig ganske paa samme Maade hos alle Folkeslag,
skjøndt Beviserne for denne Antagelse, de let forgængelige Frembringelser,
som først bleve anvendte i dette Øjemed, ere gaaede tabte i Aarhundredernes
Strøm. I Sydamerikas Indianerstammer, Afrikas Buskmænd og andre lignende
uudviklede Folkeslag have vi dog Exempler nok, som berettige os til at drage
en Slutning med Hensyn til Kulturens Begyndelse i Almindelighed.
Ganske anderledes forholder det sig med Mineralierne og Metallerne,
der meget tidligt anvendtes i forskjønnende Øjemed, og blandt hvilke Guldet
først benyttedes, da det forekommer i ren Tilstand og er lettest at bearbejde.
De Gjenstande, der ere tilvirkede heraf, og som have kunnet holde sig saa
godt som uangrebne af Tidens Tand, have altsaa endnu deres oprindelige
Skikkelse og sige os ved deres ejendommelige Former, ikke blot under hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
