Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Juvelerkunstens Oprindelse - Guldsmedekunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
GULDSMEDEKUNSTENS HISTORIE.
der er afbildet i Fig. 231, er vistnok blevet anvendt som Ørelok; det bestaar
af en massiv Guldkjærne, af hvilke endel af Siraterne ere bievne udarbejdede.
Andre ere derimod bievne forenede med Kjærnen ved Lodning. De bestaa af
Filigran, fin Traad og smaa Korn, der ere bievne bøjede og sammenloddede,
saa at de danne visse Figurer, samt yderst fint udarbejdede Kjeder af
Guld-traad, hvorpaa der hænger smaa Kugler af forskjellig Form.
Guldsmedekunstens Historie. Vi kunde med Sikkerhed antage, at
Guld-arbejderne hos de gamle Ægyptere, Jøderne, Grækerne og alle andre ældre
Kulturfolk udgjorde en talrig og højt anset Klasse, selv om der ikke var
Beviser nok herfor i de gamle Skrifter, i Bibelen og i de hieroglyfiske
Afbildninger.
Guldsmedekunsten var tidligere meget mere alsidig end nu, thi den
paatog sig mange forskjellige Slags Arbejder, som nu udføres af Malere og
andre dekorative Kunstnere.
Fra Salomos Tempelbygning vide vi, i hvilke Masser Guldet blev
anvendt i Bygningskunsten, og hos Grækerne bleve enkelte
Dele af Billedstøtter, Dragter, Sandaler og Diademer enten
forfærdigede af rent Guld eller ogsaa forgyldte; man forgyldte
endogsaa Offerdyrenes Horn.
Nylig har den bekjendte Oldtidsforsker Schliemann
fundet en stor Mængde Guldsager paa det Sted, hvor efter
hans Antagelse det gamle Troja har staaet, og som man anser
for Priamus’ Skat. De Lærde ere imidlertid ikke enige om,
hvorvidt disse Guldsager virkelig have en saa høj Alder.
Den forholdsvis sent opdukkende Møntprægning er
vistnok bleven udført af de samme Kunstnere, der i
Almindelighed beskjæftigede sig med de ædle Metallers Bearbejdning,
lige som jo ogsaa Benvenuto Cellini var Juveler, Billedhugger,
Malmstøber og Møntgravør i en Person.
De Guldsmykker, man har fundet efter Etruskerne, ere af særdeles
stor Betydning for os, da dette gamle Kulturfolk synes at have været lige
saa fremragende ved sin rige Begavelse som ved sin videnskabelige og
tekniske Dannelse. Desværre er det kun meget sparsomme Meddelelser, der ere
bevarede for os om dette mærkværdige Folk, naar undtages Mindesmærker,
der som Guldet kunne trodse Aartusinders ødelæggende Indvirkning. Men
den Smule, vi erfare, er tilstrækkeligt til at vække vor Begjærlighed efter at
lære endnu mere at kjende dertil. De etruskiske Smykker udmærke sig baade
ved Formens Skjønhed og den fuldendte Udførelse; de udgjøre endnu den
Dag idag Forbilleder, som en Kunstner kan anse det for en Ære at have
nærmet sig til.
Hos Romerne anvendtes undertiden Guld- og Sølvsmykker i en
overdrevent høj Grad. Ved deres uafladelige og som oftest heldige Krige samlede
de nemlig utrolige Masser af ædle Metaller, og da disse ikke saaledes som i
Fig. 234.
Gammelromersk Ørelok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
