- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
309

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Guldsmedekunstens Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GULDSMEDEKUNSTENS HISTORIE.

309

Grund til at beklage sig; men han havde aldrig Ro paa sig: i August er han
atter i Florens og her udarbejder han Modellen til sin Perseus — kort Tid
efter er han i Venedig. Han var heftig, forfængelig og vanskelig at omgaas,
og det hændte kun altfor ofte, at han gav eller fandt Anledning til Strid.
Han blev ikke længe i Venedig; i al Hemmelighed vendte han tilbage til
Florens, hvor han gav sig i Færd med at udføre sin Perseus samtidigt med
at han udarbejdede en Mængde Kar og Smykker af forskjelligt Slags,
Me-dailler, Statuetter m. m. Aar 1548 var hans bedste Arbejde: Perseus, der
afhugger Medusas Hoved, færdigt og støbt. Lige saa mangelfuld Tegningen
er i mange Enkeltheder, lige saa fortræffeligt er dog hele Indtrykket af
Statuens Linier og Bevægelser beregnet. Overhovedet gjælder det om Benvenuto
Cellini, at man i hans Arbejder snarere beundrer det originale i
Kompositionen og det selvstændige i Ideerne, ved hvis Udførelse han altid blot følger
Naturens Love og Antikens Vink, end den tekniske Fuldendelse af
Enkelthederne. Han var en storslaaet skabende Kunstner, der udvidede Synskredsen
for sin Tids Kunst og derfor er værdig til vor Beundring, skjøndt hans
Værker ere bievne overtrufne af følgende Tiders Kunstnere. Det er umuligt at
opregne alle hans Værker: mange af dem, Øjeblikkets Børn, ere glemte,
andre ere af Fejltagelse skrevne paa andre Mesteres Regning, atter andre ere
gaaede tabte.

Benvenuto Cellini tilbragte de sidste 20 Aar af sit Liv i Florens,
hvor han døde den 15de Februar 1571.

Hans Indflydelse paa den Tids Guldsmedekunst gav sig tilkjende overalt.
Italien kunde opvise en stor Mængde fremragende Kunstnere i dette Fag, om
end ikke lige saa betydelige som Cellini; blandt disse bør fremfor alt nævnes
den romerske Juveler Caradosso, der er bleven berømt for sine Emailler,
og som ofte er bleven stillet ved Siden af Cellini.

Benvenuto Cellinis Talent viste sig navnlig i Herredømmet over et stort,
Omraade, og heri er der ingen, der har gjort ham Rangen stridig. Som
Repræsentant for en Stil, som han for en stor Del selv havde skabt, fandt
han mange Efterlignere, og dem skyldes den Mængde Kander, Vaser o. s. v.
prydede med alle Slags Figurer, der skrive sig fra den Tid, der følger
efter Cellini.

Vi ville ingenlunde paastaa, at der intet skulde være at indvende mod
Cellinis Retning hvad ren Stil eller god Smag angaar, thi han afviger allerede
fra den Vej, som fulgtes under den store Periode, der indlededes af Giotto
og omfatter den italienske Kunsts Blomstring; hans Udsmykninger holde sig
ofte ikke inden for de rette Grænser, Ide og Udførelse staa ikke altid i det
rette Forhold til hinanden, og Kunstværket taber ofte ved Ideens naturalistiske
Behandling. Men uagtet alt dette har hans Virksomhed udøvet en varig
Indflydelse og givet en talrig Skare Epigoner Lyst og Mod til at skabe paa
egen Haand.

Dette Mod udartede imidlertid lidt efter lidt til Vilkaarlighed, der
navnlig gjorde sig gjældende ved Miskjendelse af Ornamentets Væsen. Orna-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free