Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Guldsmedekunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GULDSMEDEKUNSTENS HISTORIE. 315
Et af disse Arbejder forestiller, efter hvad den officielle Katalog
meddeler, et ægyptisk Oldtidsmusæum en miniature, eller en Oversigt over den
ægyptiske Mythologi efter Dinglingers Opfattelse, derfor fuldstændigt urigtig.
Men det mest berømte er Stormogulen Aureng-Zebs Hofholdning i Delhi;
Dinglinger med sin Familie og 14 Medhjælpere arbejdede herpaa fra Aar
1701—1708 og fik udbetalt en Sum af 157,000 Kroner for det. Det er et
Slags Bordopsats og bestaar af en Sølvplade, der er omtrent 4 Fod i Kvadrat
og er afdelt i tre Gaarde samt omgivet af Bygningernes Façader. Stormogulen
sidder i Baggrunden paa Paafugletronen i en pragtfuldt smykket Pavillon.
Bag ved ham ser man en Onyxskive med en straalende Sol og en Løve;
foran ham staar hans Livvagt i fuldstændig Rustning, hans Slaver o. s. v. I
Forgrunden kommer der et Tog af Vasaller, som bringe deres Hersker Gaver,
i fantastiske Dragter, der dog næppe kunne gjøre Fordring paa historisk
Nøjagtighed; det samme gjælder om de øvrige vilkaarligt anbragte Udsmykninger.
Alle Figurerne ere af Guld og pragtfuldt emaillerede.
Som allerede nævnt, er det først i vore Dage, at Juvelerkunsten saa
vel i teknisk som i kunstnerisk Henseende paany er opblomstret. ilarsagen
hertil maa kun tildels søges i at de ydre Forhold ere bievne gunstigere ved
de Fremskridt, Mekaniken og Kemien have gjort; for en stor Del har denne
Opblomstring ogsaa sin Grund i den rigtige Erkjendelse af, at det er aldeles
frugtesløst at gjøre Forsøg paa at frembringe Originalitet, hvor nye
Kunstmotiver ikke frivilligt frembyde sig, og at man gjør bedst i at tage de Gamles
Arbejder til Rettesnor og deres Motiver til Forbilleder. Den naturalistiske
Stil, der i den seneste Tid er bleven anvendt i en saa overordentlig
Udstrækning, kan vistnok ved første Betragtning forekomme meget passende, særligt
for Juvelerkunstens Arbejder, men kan dog ikke taale nogen Sammenligning
med Etruskernes stille og ukunstlede Ornament. Man er naaet til denne
Erkjendelse for anden eller tredie Gang, og man seer, hvorledes mange og
netop de mest fremragende Juvelerer atter mere og mere næsten udelukkende
anvende denne Ornamentik, der ene synes i Stand til at tilfredsstille den
ufordærvede Skjønhedssands. Man vender tilbage til gamle Mønstre og
efter-gjør dem enten trofast eller benytter ialtfald de Motiver, der ligge i dem,
saa at de Kunstværker, der udarbejdes efter dem, nøjagtigt svare til disse
ældre Perioders Stil. Alle de forskjellige Stile kunne vi se repræsenterede i
Juvelerernes Arbejder, og Afbildningerne 247—252 vidne om, med hvilken fin
og sikker Opfattelse Kunstnere ofte forstaa at træffe de Gamles Smag. Men
fremfor alt er det Karakteren i den Periode, der allerede engang før i Italien
optog Arven efter de Gamle, Renaissancen, der i Egenskab af Stil atter
af-præger sig i den nyere Guldsmedekunsts Arbejder.
Denne Retning udgik navnlig fra Frankrig, der forstod at hævde sin
Plads som toneangivende i alle Smagssager, og fremfor alt fra Paris, hvor
alle Omstændigheder ere i høj Grad til Fordel for Kunstindustriens
forskjellige Grene. Den Tiltrækningskraft, som denne Verdensby udøver paa alle
Arbejdere, Kunstnere og Videnskabsmænd paa Grund af sin centrale
Belig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
