Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Guldsmedekunstens Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GULDSMEDEKUNSTENS TEKNIK.
319
Den Metaltraad, der fremkommer ved Strækningen, behandles nu^ganske’ paa
samme Maade som den massive, hvorefter Kobberet skaffes bort ved at
behandle den færdige Kjede med Salpetersyre, der bortæder Kobberet uden at
angribe Guldet.
Et Armbaand, der saa godt som altid er Hularbejde, kan forarbejdes
ganske paa tilsvarende Maade som Uhrkjeder med hule Led; kun plejer man
da at fjerne den indre Kobbertraad ikke ved Bortædning med Salpetersyre
men ved Udtrækning ved mekanisk Kraft. Ofte fremstilles Armbaand ligefrem
ved Sammenlodning af to Halvdele af den ønskede Form, forfærdigede af
Guldblik, der har den Tykkelse og Guldholdighed, man vil give Arbejdet.
Ved Arbejder af dette Slags, hvor man jo ikke har til Hensigt at trække det
ædle Metal ud til Traad, saaledes som ved Forfærdigelsen af Kjeder, men
kun at udfylde Hulrummet, saa at det forholdsvis tynde Lag ædle Metal skal
kunne taale at bøjes, bruger man iøvrigt i Almindelighed Schellak til
Udfyldning i Stedet for Kobber; det fjernes let ved Opvarming.
Lodningen, som vi allerede have havt Lejlighed til at nævne flere
Gange i det foregaaende, spiller i det hele taget en vigtig Rolle i
Guldsmedekunsten, og der er saa at sige intet Arbejde, hvor der ikke bliver anvendt
Lodning i større eller mindre Omfang; selve Lodningen er en Kunst, hvori
man kun ved langvarig Øvelse og spændt Opmærksomhed kan opnaa den
nødvendige Færdighed.
Man kan inddele Lodning i to Klasser: Lodning med Slaglod og
Lodning med Kolbe; det første Slags udkræver en langt stærkere Varmegrad end
det sidste, nemlig Rødglødhede (420°), medens Kolbelodningen kan foretages
ved Tinnets Smeltepunkt (230°), det sidste Slags Lodning kaldes derfor
ogsaa Koldlodning i Modsætning til den første, Varmlodning. Af Slaglod har
man mange forskjellige Metallegeringer, tung- og letsmeltelige i flere Grader
eftersom Lodningerne behøve at være stærke, dels til det Brug, der skal
gjøres af den paagjældende Gjenstand, dels under selve Bearbejdelsen med
Hammer, dels for det Tilfælde, at Gjenstanden skal loddes sammen af flere
forskjellige Stykker; det første Stykke loddes da paa med det mest
tungsmeltelige Slaglod, det sidste med det mest letsmeltelige, for at ingen af de
første Lodninger skal tage Skade. Der er saaledes adskillige Hensyn at tage
ved denne Del af Guldsmedearbejdet.
Det følger af sig selv, at Slaglodslegeringen maa foretages med største
Omhyggelighed. Slagloddet udhamres eller valses til passende Tykkelse og
klippes derpaa i Strimler.
Ved Guldarbejde anvendes der fortrinsvis Slaglod af en saadan
Beskaffenhed, at det ikke tager Skade i Farven, naar Arbejdet farves, hvorom
vi siden skulle tale.
For at lette Slagloddets Smeltning og for at hindre Loddestedets
Iltning og holde det rent i Ilden forsynes Loddestederne med Borax, som
Guldsmedene anvende i forskjellig Form, som oftest dog udrørt til en Vælling,
der stryges paa de paagjældende Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
