Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Guldsmedekunstens Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GULDSMEDEKUNSTENS TEKNIK.
321
saaledes nu til at beskjæftige os med de her nævnte Grene af
Guldsmedekunsten.
Fatningen af Stene og Perler er et Arbejde, som kun de færreste
Guldsmede — de egentlige Juvelerer — ere i Stand til at paatage sig.
Naar en Ring skal smykkes med en Sten, vil det først og fremmest
bero paa denne Stens Beskaffenhed, hvorledes Ringen forberedes til at
modtage denne Udsmykning. Er det f. Ex. en Brillant, der skal anbringes i
Ringen, bores, saves og files der først i den en Aabning, hvis Størrelse maa
staa i Forhold til Brillantens, og som er bestemt til at optage Stenen og
dens Fatning. Brillanten indfattes saa godt som altid « jour, det vil sige
saaledes at den er synlig i hele sit Omfang, kun fastholdt af de Spidser, der
i forskjelligt Antal anbringes rundt om dens yderste Omkreds, og uden at
dens nederste Del dækkes. Disse Spidser, de saakaldte Krabber, kunne,
hvad deres Udseende angaar, maaske nærmest sammenlignes med smaa Kroner,
hvis Takker alle vise noget indad og i Spidsen ere delte i en øvre og en
Fig. 257—259. Forskjellige Fatninger.
nedre Flig. Brillanten anbringes med sin Rundist — den yderste Kant —
paa Spidsernes nederste Flige, og de øverste trykkes derefter til med et
særligt formet Værktøj (Korntyder), saa at Stenen nu ligger fuldstændigt
sikker og fast og kan taale endog meget stærke Stød uden at rokkes ud af
sin Stilling. Krabberne fremkomme dels ved de Spidser, der dannes af den
rosetformede Udskjæring i Ringen, dels tilvirkes de som løse Krabber i
særlige Værksteder, hvor man udelukkende beskjæftiger sig med deres
Fremstilling. Før Stenen indsættes, loddes de løse Krabber fast i den Aabning i
Ringen, der er bestemt til at modtage Stenen.
Foruden Brillanter er der adskillige andre Ædelstene, der indfattes
à jour i Krabber, saaledes Rubiner, Smaragder, Safirer; undertiden fattes de
å jour paa en anden Maade, nemlig saaledes, at selve Ringaabningens Kanter,
som da have samme Form som Stenens Rundist, komme til at bære Stenen.
Indfatning à jour med Krabber anvendes ogsaa ved Perler.
Da det ofte er overordentlig smaa Stene, mangen Gang kun af et
Sandkorns Størrelse, Juveleren skal indfatte, og det derfor vilde være
vanskeligt for ham at tumle dem enten med Fingrene eller en Tang, anvender
han en saakaldt Voxpind til at flytte dem med; dette simple og nyttige
Redskab bestaar, saaledes som Navnet antyder, af en Pind, paa hvis ene
Ende der er anbragt lidt Vox; ved at trykke den mod Stenen bliver denne
hængende og kan nu let flyttes til Indfatningen, hvor den skal anbringes, og
Opfindelsernes Bog. VII
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>