- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
331

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Guldsmedekunstens Teknik - Plettering - Gravering i Sten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PLETTERING. GRAVERING I STEN.

331

med disse Sagers Fremstilling i andre Metaller: Sølvstangen rødglødes svagt
og udhamres til sin omtrentlige Form, og den endelige Form tilvejebringes
i en stærk Sving- eller Slagpresse; Gaflens Grene udhugges efter Presningen.
Gjenstandene gaas nu efter med forskjellige Redskaber, slibes med
Pimpsten og koges i fortyndet Svovlsyre (bejtses), hvorved der danner sig en
ydre fin Sølvhinde.

Inden vi forlade Guldsmedekunsten ville vi opholde os nogle Øjeblikke
ved Plettering, Sølv- og Guldplettering, der spiller en vigtig Rolle i
Nutiden. Herved forstaar man, som bekjendt, en Belægning af uædelt Metal
med et ædelt ad mekanisk Vej til Forskjel fra den galvanoplastiske
Forsølvning og Forgyldning, der jo nærmest foregaar ved en kemisk Proces.
Meget hyppigt i det daglige Liv sammenblandes disse to forskjellige
Forsølvnings- og Forgyldningsmethoder, og galvanisk forsølvede og forgyldte
Gjen-stande kaldes ofte fejlagtigt pletterede.

Plettering af Kobber med Sølv er den almindeligste; den bestaar
i at man belægger en tyk Kobberplade med en tynd Plade fint Sølv og ved
Glødning og Valsning bringer man de to Metaller til at indgaa en nøje
Forbindelse med hinanden; Dobbeltmetallet kan nu behandles ganske som
almindeligt Sølv. Pletteret Sølv- og Guldtraad faas ved at omklæde
Kobberstænger med et Lag Sølv eller Guld og derpaa at trække dem gjennem
Trækkejernet til den ønskede Tykkelse.

Ægte Guldtraad, det vil sige guldpletteret Sølvtraad, faas i
Almindelighed ved Belægning af en svagt giødet Sølvstang med tynde Guldblade.
Efter Belægningen opvarmes Stangen stærkt og trækkes gjennem Hullerne i
Trækkejernet.

Sølvpletteret Jern anvendes meget, navnlig i England og Frankrig
til Skeer, Knive og Gafler.

Da der saa at sige ikke er nogen Grænse for de pletterede Metallers
Strækkelighed, vil man let kunne indse, at der kan sendes forskjellige
Smykkesager i Handelen, der fuldstændigt have ægte Smykkers Udseende, men hvori
det ædle Metal, som allerede ovenfor nævnt, kun er tilstede i en aldeles
forsvindende Grad.

I Forbindelse med Guldsmedekunsten bør vi maaske for
Fuldstændig-heds Skyld nævne Ædelstenenes Slibning, men da denne allerede er
omtalt andetsteds, ville vi nøjes med at henvise dertil.

Gravering i Sten kunde maaske ogsaa finde Omtale her, og da
baade Højgraveringen (Kameer) og Dybgraveringen (Intaglier), men Pladsen
tillader os ikke at opholde os herved.

Foruden de mange forskjellige ægte Smykkestene, der anvendes af
Guldsmedene, er der endnu en stor Mængde mere eller mindre kunstige
Pro

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free