Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Træets Forarbejdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
TRÆETS FORARBEJDNING.
Træets Forarbejdning har langt fra en saadan Mængde Hjælpemidler til
sin Raadighed, som dem, Metalarbejderen kan benytte. Træet kan hverken
smeltes eller smedes, og den Omstændighed, at det kan kløves, giver kun en
ringe Erstatning herfor; Træets Formning bestaar saaledes næsten
udelukkende i Sønderdelning og Udskjæring med skarpe Redskaber. Den ovenfor
omtalte Bøjelighed i varm og fugtig Tilstand er en lille Undtagelse fra den
almindelige Regel, og man kan endogsaa ved Presning opnaa en mindre
Formforandring af Træ, der er blødgjort paa denne Maade.
løvrigt bestaa de almindeligste Midler til Træets Bearbejdning af de
Redskaber, som vi alle have set anvendte saa mangfoldige Gange af Tømrere,
Snedkere, Bødkere m. fl., saa som Øxe, Sav, Høvl, Bor, Kniv o. s. v. I
Almindelighed har Maskinarbejdet endnu ikke naaet den samme høje Grad af
Anvendelse ved Træets Bearbejdning, som det allerede har ved Metallernes.
Man antager i Almindelighed, at Ægypterne er det ældste Folk, hos
hvilket Redskaber til Træets Bearbejdning have faaet en større Uddannelse.
De hieroglyfiske Fremstillinger paa Mumiekisterne vidne om en vidtdreven
Færdighed i Træskjæreri. De forskjellige Slags Spids-, Rund- og
Fladmejsler betragtes som ægyptiske Opfindelser; Øxen og de dermed beslægtede
Redskaber ere sandsynligvis langt ældre, hvorimod Saven, Boret og Kniven
lige som ogsaa Vinkelmaaleren og Vaterpasset skrive sig fra en senere Tid.
Efterat Ægypterne havde knyttet Handelsforbindelser med Asien, begyndte
deres udskaarne Kar at vise smukkere Former og at forfærdiges af ædlere
Træslag f. Ex. Ibenholt.
Af de Gamles Skrifter fremgaar det, at man allerede tidligt forstod
at bedømme de forskjellige Træslags Værdi, og ved Tempelbygninger,
Træ-skj ærerarbejd er m. m. fortrinsvis anvendte de ædlere Sorter, saa som Ibenholt,
Cypres-, Ceder-, Oliven-, Rosen- og Sandeltræ. Som et fremragende
Exempel paa Anvendelsen af saadanne ædle Træarter anfører Plinius
Diana-templet i Ephesus, der var under Bygning i 400 Aar. Taget var af Cedertræ,
medens Dørene vare forfærdigede af Cypres, der først havde ligget fire Aar
i sejgt Lim for derved at opnaa den størst mulige Grad af Holdbarhed. Disse
Døre holdt sig ogsaa i uforandret Tilstand næsten i 200 Aar, det vil sige
til Branden ødelagde den herlige Bygning. Træ, der er impregneret paa
denne Maade skal kunne holde sig i mange hundrede Aar. Hos endel gamle
Forfattere (Plinius, Vitruvius m. fl.) finder man ogsaa Bemærkninger, ofte
ganske vist meget ejendommelige, angaaende Træarternes naturlige
Beskaffenhed, deres Værdi som Bygningsmateriale og til kunstnerisk Brug, lige som
ogsaa om den rette Tid, hvor saadanne Træer bør fældes.
Man kan gjøre sig et Begreb om, hvilken høj Værdi man i Oldtiden
satte paa de ædlere Træslags, naar man hører, at den persiske Konge Darius
betingede sig Ibenholt som en Del af den Tribut Æthioperne skulde
udrede til ham.
De tildels meget fuldkomne Maskiner, der i den senere Tid anvendes
til Træets Bearbejdning, have i det væsentlige stor Lighed med de betydeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
