Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drejekunsten og Legetøjfabrikationen - Legetøjfabrikationen - Tabletteriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEGETØJFABRIKATIONEN. TABLETTERIET.
375
fuldstændig færdigt og maa endog i Nødstilfælde selv male det, medens
derimod Malerne i Thüringen arbejde saa utroligt hurtigt og billigt, at 200 smaa
Trææsker kunne males paa de fem Sider for P/2 Krone.
I den bajerske Isarkreds ere allerede siden det 13de Aarhundrede
Oberammergau og Berchtesgaden berømte, navnlig for finere Slags
Snitte-arbejde. Grödnerthal i Tyrol og Traunkredsen i Østrig ere vel bekjendte for
deres Produkters Sirlighed. I Berchtesgaden beskjæftige omtrent 2000
Personer sig med Træskjæreri og fortjene derved omtrent 140,000 Kroner aarlig.
Mængden af det forarbejdede Træ løber gjennemsnitlig op til 700 Stammer
om Aaret. Materialet hertil, som faas af Fyr, Gran, Lærk, Ahorn, Enebær,
Lind, Nødde-, Æble- og Pæretræ, faas til en moderat Pris fra de
kongelige Skove.
Medens saaledes Tyskland, hvad Legetøj fabrikationen angaar, længe
ubestridt har indtaget den første Plads, har derimod alt, hvad der gaar i
Handelen under Navnet narticles de Paris«, og som hovedsagelig ere
Kunstdrej erarbejde, sin Oprindelse fra en Industri, som under Navnet Tabletter!
har opnaaet sin højeste Udvikling i Paris.
Tabletterlet beskæftiger sig med Tilvirkningen af disse utallige
Smaa-gjenstande af Elfenben, Metal, finere Træsorter, Horn, Muslingskaller m. m.,
som uden at være Nødvendighedsartikler, dog have forstaaet at hævde sig en
Plads som saadanne, efter at deres Fabrikation er bleven billig nok til at
kunne tillade selv den store Mængde at kunne anskaffe sig dem. Hertil høre
Vifter, Paraplyer, Cigarfutteraler, Statuetter, Daaser, Tobakspiber,
Spadserestokke, Fyrtøjer, Knapper, indlagte Arbejder, Brevtasker og tusinde andre
Gjenstande, som vi ofte endog have Vanskelighed ved at give et Navn.
Lige saa forskjellige som Raastofferne og Anvendelsen af disse Varer
ere, lige saa mangfoldige ere ogsaa Tilvirkningsmaaderne. Derefter dele ogsaa
de Arbejdere, som ere beskæftigede ved Tabletteriet, sig i visse Klasser,
hvoraf hver enkelt bevæger sig paa et særegent Arbejdsomraade: Modellerere,
Skulptører, Skjærere, Snedkere, Malere, Lakerere, Broncearbejdere, Ciselører,
Paparbejdere’, Dekoratører, Slibere, Drejere, Polerere m. fl. Denne Industri
er en Husflid, og Fabrikanterne holde i Almindelighed ingen Værksteder.
Mange af de dueligste Arbejdere, navnlig saadanne, som udføre deres egne
Ideer, arbejde ofte for egen Regning og sælge deres Varer til de store
Ex-porthuse eller Kommissionærerne. Værdien af Tabletteriproduktionen i Frankrig
naar omtrent til 35 Millioner Kroner, deraf alene 12V2 for Paris. Den største
Del af disse Varer gaar til Amerika, England, Rusland og Spanien, men der
kommer ogsaa store Mængder til Tyskland og de nordlige Lande.
En særlig Omtale fortjener navnlig Vifteindustrien, der fra Paris
forsyner hele Verden med denne saa efterspurgte og smagfulde Toiletartikel.
Den vigtigste Del af Arbejdet udgjøres her af Snitværk i Ibenholt, Rosen-,
Palisander- og Sandeltræ, som koster henved 200 Kroner pr. Centner, samt
af Fræsearbejde i Elfenben, Perlemor og Ben. Der gives Vifter, som koste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>