Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drejekunsten og Legetøjfabrikationen - Kunstdrejeriet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
KUNSTDREJERIET I DANMARK.
Slotte. Det kau nu nok være, at dette har været noget Mere og Andet, end
der lige ligger i selve Ordet. Aar 1559 nævnes paa Krogen (det nuværende
Kronborg) »ein drehezimmer oder wunderkammem, men det fremgaar dog af
Alt, at Drejeri har været betragtet som en for høje Personer ikke upassende
Beskjæftigelse, og at dets Udøvere have været ganske ansete Personer.
Kristian IV. havde lært at dreje^ og paa Rosenborg opbevares en rund Æske,
som Frederik III. har drejet. Det er herefter naturligt, at Drejeriet fra at
tilvirke Brugsartikler gaar over til at frembringe kunstige for ikke at sige
kunstlede Luxusgjenstande, og i det af Frederik III. oprettede Kunstkammer
fandtes en Mængde saadanne; under hans Regering virkede Jakob Jensen
Normand og den første Kunstkammerforvalter, Holsteneren Bendix
Grot-schilling. Af dem begge findes der i vore Samlinger kunstfærdige Stykker.
Af Jakob Jensen saaledes en i Elfenben udarbejdet nøjagtig Model af
Fregatten den norske Løve, der kan skilles ad, saa at man kan se ogsaa
Skibets indvendige Indretning, og af Grotschilling en Elfenbensdaase med
riflede Ben og blomsterprydet Laag. Under Kristian V. kan nævnes Johan
Hollænder og fremfor Alle Normanden Magnus Berg, der forøvrigt først
under Frederik IV. særlig udviklede sig som Frembringer af forholdsvis
kunstneriske Arbejder i Elfenben. De gjorde ham berømt i Udlandet, og paa
Rosenborg gjemmes forskjellige af dem, bl. A. en tildels ufuldendt Elfenbens
Vase med allegoriske Fremstillinger af Vandet som et af de fire Elementer.
Magnus Berg døde Aar 1739, og fire Aar efter kommer den Mand hertil,
som nu i en Aarrække blev Kunstdrejeriets Ypperste, den i Schaffhausen
fødte Lorentz Spengler. Han blev Hof-Kunstdrejer og Lærer i Drejning
for Kristian VI., Dronningen, Kronprinsen og flere Medlemmer af
Kongefamilien. Aar 1753 udførte han en Lysekrone af Rav, der beundredes meget.
Fra 1771 til sin Død i 1807 var han Kunstkammerforvalter. En anden
fortrinlig Kunstdrejer paa denne Tid er J. C. Opitz, af hvis Arbejder flere
findes i vore Museer, kunstigt drejede Sammensætninger af Kugler, Spiraler,
Ringe o. m. desl.
De ovenstaaende Meddelelser vise Kunstdrejeriet nærmest som en vis
Art kunstnerisk Dilettantisme, men der var selvfølgelig stadig Drejere, der
udøvede deres Virksomhed som Haandværk. Aar 1651 fik Kjøbenhavns Drejere
et kongeligt Brev til Beskyttelse mod Adskillige, som gjorde dem Indpas i
deres »Drejerhaandværk«, og 1685 foreligger der Artikler for Kjøbenhavns
Trædrejer-Lav, som dog kun bestaar af Rokkedrejerne og Stolemagerne
(Stolemagerne udskiltes som et selvstændigt Lav 1742). De egentlige
Kunstdrejere henhørte ikke under Lavet, og kom aldrig til det. De dyrkede »en
fri Kunst«, og som Repræsentant for denne Kunst staar i dette Aarhundrede
væsentlig det Schwartzske Etablissement (J. G. Schwartz & Søn), som
grundlagt i 1801 nu fortsættes af Slægtens fjerde Generation. Der er fra
dette Etablissement, der har udmærket sig ved et nøjeSammenarbejde mellem
Kunst og Industri, udgaaet en Række skjønne Frembringelser, og mellem dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
