Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kurve- og Straafletning - Kurvefletning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KURVEFLETNING.
389
Kurvefletning. Vore Kurvemageres vigtigste Raastof er, som bekjendt,
Vidiekviste; i de senere Aar har man ogsaa begyndt at anvende Spanskrør
meget hertil. Af de mange forskjellige Pilearter er det egentlig kun en, der
lader sig anvende med Fordel til Kurvefletning paa Grund af sine Kvistes
Længde, og den har derfor ogsaa faaet specielt Navn af Kurve pil (S alix
viminalis). Ved Dyrkning af den kan manget Stykke Jord, der ellers kun er
lidet anvendeligt, bringes til at give et ret smukt Udbytte. Kvistene, der
have en Længde af fra 2 til 7 Fod, afskjæres i April eller Maj og forarbejdes
enten til grovere Sager med Barken siddende paa, eller ogsaa afbarkes de
førend de forarbejdes. De trækkes da, den ene efter den anden, gjennem et
Slags Tang, Klemmeren, hvorved Barken springer itu og derefter let kan
fjernes med Haanden. De maa tørres saa hurtigt som muligt i Luften og i
Solen; ligge de nemlig i fugtig Tilstand, ere de udsatte for at gaa i
For-raadnelse og miste deres Sejghed, de afbarkede tillige deres hvide Farve.
Naar de skulle bearbejdes, maa de paany blødgjøres.
Til de fineste Kurvearbejder kløves Kvistene i tynde og smalle Strimler.
Hertil benytter man Kløveren, et Haandtag af haardt Træ eller Metal, i
hvis forreste smallere Ende der sidder tre eller fire Skjærejern eller skarpe
Kiler, der løbe straaleformigt ud fra Midten og altsaa, naar de ere fire i
Antal, danne et Kors. Først gjør man med Kniven i den tykke Ende af
Kvisten tommedybe Indskjæringer, der svare til Kloveryggenes Antal og
Stilling, derpaa anbringer man Kløveren i disse Indskjæringer og skyder den
frem i hele Kvistens Længde; Vidiekvisten deler sig paa denne Maade i tre
eller fire tresidede Strimler, der udkræve en yderligere Bearbejdning. Denne
faa de først ved Hjælp af Høvlen, der dog hos Kurvemageren er af en
anden Beskaffenhed end den almindelige; den bestaar af to Staalplader, der
ved Skruer kunne nærmes til eller fjernes fra hverandre, og af hvilke den
ene er hvæsset som et Høvljern. Det lille 21/2 Tomme lange Instrument
anbringes i et Apparat, der ligner en Høvlebænk. Strimlerne stikkes nu, den
ene efter den anden, mellem Pladerne og trækkes hurtigt gjennem dem. De
miste derved den ene Kant, den nemlig, som er dannet af Kvistens midterste
Del og hovedsagelig bestaar af Marv. Ved flere Gange fornyet Trækning
gjennem Høvlen kunne Strimlerne gjøres yderligere flade. Ved Hjælp af et
andet Instrument, Smalleren, faa de en lignende Bearbejdning paa Siderne.
Dette Instrument bestaar af to opretstaaende skarpe Jern, der ere stillede
ved Siden af hinanden, eller endnu bedre af en Række saadanne Knive med
forskjellig indbyrdes Afstand. Behandlingen paa Smalleren bevirker, at
Strimlerne blive lige brede i hele deres Længde, og at de to Sidekanter blive
glatte og lige.
Kurvefletningen udgjør navnlig i Frankrig en vigtig Industrigren for
mange Egne. Den har sit Hovedsæde i Vervins, Aubentons og Hirsons Dale
(Departementet Aisne). Her findes betydelige Pileplantager, og alene i
Arrondissementet Vervins beskjæftiger Kurvefletningen mindst 3000 Familier,
der aarlig tilvirke Kurvevarer til et Beløb af 1,750,000 Kroner, hvoraf
om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
