- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
391

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kurve- og Straafletning - Kurvefletning - Straafletningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KURVEFLETNING. STRAAFLETNINGEN.

391

slutter og en ny begynder, skjuler man ved at lade Enderne stikke ud paa
den Side, der falder mindst i Øjnene og afskjærer dem saa kort som muligt.
Endelig forsyner Kurvemageren sit Arbejde med en Kant eller hvad han
kalder et Lukke. Store Kurve forfærdiges paa et saakaldt Værkbrædt, enten
paa Gulvet eller i Skjødet. Kantede, bugtede og lignende Kurve flettes over
Træklodser, hvis ydre Form svarer til Kurvens indre.

De færdige Kurve vadskes, for saa vidt de ikke ere forarbejdede af
Kviste, der ikke ere afbarkede; finere Kurve bleges ved Anvendelse af Svovl,
andre fernisseres, lakeres eller bronceres.

Vidier til kulørte Varer plejer man strax at farve ved at lægge dem
i eller koge dem i Bejtser og Farvebad og derefter give dem hvid Lakering;
sjeldnere forekommer farvet Lakering paa hvidt Træ. Naar Kurvemageren
vil tilvirke Galanterivarer eller Møbler, maa han derfor ogsaa være forsynet
med Bejtser, Fernisser og Farver samt forstaa selv at tilberede dem.

Ogsaa visse simplere Sager, saa som Barnevogne, Vugger m. m.
udkræve for Holdbarhedens Skyld en rigelig Overstrygning med Linoliefernis.
Stykkerne grundes i saa Tilfælde først med varm Lim og stryges derefter
flere Gange med en Blanding af Kridt og Lim, hvorefter de ere færdige til
at modtage hvilken som helst Farve. Farverne udrøres i Limvand, men faa
først deres Overtræk af Fernis, naar de ere bievne fuldstændigt tørrede og
mættede. Broncering udføres ved Overpensling med Broncepulver paa
Lakeringen, inden den endnu er bleven fuldstændigt tør; paa Luxusartikler
anbringes der undertiden ogsaa Bladguld.

Fletningsindustrien har som bekjendt i den sidste Tid gjort betydelige
Fremskridt og skabt sig lønnende Beskjæftigelse paa Galanterivarernes
Om-raade. Tilvirkningen af flettede Møbler af Vidie og Spanskrør drives i
Almindelighed som en særlig Industrigren.

Spanskrøret vinder iøvrigt mere og mere Udbredelse som Raastof til
Kurvefletning; Kurve af dette Materiale ere navnlig efterspurgte i Spinderier,
Væverier, Farverier o. s. v., da deres fastere Stof særdeles vel kan taale
baade Tørhed, Fugtighed, Damp og almindeligt Slid; en saadan Kurv er nok
adskilligt dyrere end en Vidiekurv, men den holder ogsaa mindst tre Gange
saa længe.

En anden ny Artikel af Rør er et Slags Tæpper, der baade ere
særdeles stærke og se godt ud. Ved Sammensætning af forskjelligt farvede
Rørstrimler kan man tilvejebringe alle Slags Mønstre. Der er den Fordel
ved dem at de slippe Smuds og Støv gjennem Maskerne i deres Fletværk og
at de kunne holdes rene blot ved at overskylles med Vand; selv om de slides,
beholde de deres Udseende næsten uforandret, da Farvestoffet aldeles har
gjennemtrængt Røret.

Straafletningen. Straafletningen udføres udelukkende ved Haandarbejde,
og, medens andre Arbejdsomraader, der fra Arilds Tid have været beherskede
af Kvinderne — saaledes Knipling og Broderi — nu tildels ere bievne erobrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free