Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kurve- og Straafletning - Straafletningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
STRAAFLETNINGEN.
I andre Lande, hvor den samme Industri bliver dreven, tager man saa
vidt muligt den italienske Fremgangsmaade til Forbillede. Det har overalt
vist sig, at det bedste Raastof faas paa Bjerg- og Højdeskraaninger, men da
den italienske Sol mangler, bliver Straaet intetsteds saa fint som der, og i
Stedet for den naturlige Blegning, som anvendes der, maa man gribe til
kunstig Blegning. Det har vist sig heldigst at forene Svovl- og Klorblegning,
saa at Straaet først bliver behandlet med en varm Potaskeopløsning, derpaa
bringes det ind i Svovlkammeret og endelig behandles med en svag
Klorkalk-opløsning.
Den egentlige Bearbejdning af Straaene begynder med at man
sorterer dem efter deres Finhedsgrad (i Italien sorterer man i 8 Numre). De
bedre deler man fra Knæ til Knæ og faar paa denne Maade anvendelige
Stykker af 7—8 Tommers Længde.
Sorteringen blev indtil for ganske nylig udført ved Haandarbejde; men
nu benytter man ofte en Maskine hertil; Arbejdet gaar da naturligvis
hurtigere, men bliver ingenlunde udført saa paalideligt som ved Haanden. De
omhyggeligste Straaflettersker underkaste derfor ogsaa det maskinsorterede
Straa en fornyet Undersøgelse, inden de forarbejde det videre. De Straa,
der ere sorterede paa Maskine, ere af meget forskjellig Længde, hvad der
derimod undgaas ved de haandsorterede, og, da det er af stor Betydning for
den vordende Fletnings Regelmæssighed, at de Straa, der benyttes, ere af
lige Beskaffenhed, bliver det nødvendigt at underkaste de maskinsorterede
Straa en ny Sortering efter Længden; de blive nu delte i 3—4
forskjellige Klasser.
Straaet er baade smukkere, fastere og smidigere, jo mere det nærmer
sig Axet. Arbejdersken anvender derfor ikke hele Straaet, men’fjerner den
nedre Del, Fodstykket (P ed ale), paa hvilket Solen ikke har faaet saa god
Lejlighed til at indvirke, fra det øvre Stykke. Denne Behandling kaldes
Spedalatura. Spidsen, Punta, er den Del, som er nærmest Axet og
derfor bedst; deraf kommer Benævnelsen Puntafletninger for de fineste
italienske Straafletninger.
Den egentlige Kunst bestaar nu i at flette disse Straa sammen til
bredere og smallere Baand, hvorimod Sammensyningen er et Arbejde, der
udkræver mere Tid end Kunst. Vi kunne imidlertid ikke indlade os paa at
beskrive alle de forskjellige Fremgangsmaader, hvorved det bøjelige Straa
forvandles til smukke Fletninger, der ved usynlige Sømme sættes sammen,
saa at de komme til at danne Hatte af ubestemt Form, medens disse
til-sidst faa den bestemte Form, som Moden i Øjeblikket forlanger. Vi maa
nøjes med her at beskrive det vigtigste.
Til visse Slags flettede Artikler bearbejdes Straaene i deres
oprindelige runde Form, hvorefter Baandene presses og glattes; til andre Arbejder
anvender man derimod Straaet efter at det først er blevet spaltet i 4, 7
eller endnu flere Strimler. Forskiellighederne i Straaets Tykkelse og selve
Fletningsmaaden, der ofte opfindes af toskanske Piger, foranledige en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>