- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
411

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papier-mâché og beslægtede Stoffer - Papirsflipper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PAPIRSFLIPPER.

411

Vej til Europa og bleve i Begyndelsen modtagne med et haanligt Smil; de
have imidlertid forstaaet at skaffe sig Indgang, og Forbruget af denne Artikel
er meget betydelig i mange Lande. Disse Varer ere ogsaa bievne langt mere
fuldkomne i Aarenes Løb, og der udkræves et skarpt Øje til at skjelne mellem
en Lærredsflip og en Papirsflip af det bedste Slags.

I de nordamerikanske Fristater forbruges der aarlig omtrent 150
Millioner Papirsflipper, og Forbruget er i uafladelig Stigning. Disse Flipper
tilvirkes af to forskjellige Slags: af Papir og Tøj i Forening og af Papir alene.
Papiret, der benyttes hertil er af den bedste Beskaffenhed. Det leveres i
store, hvide Ark, der ere omtrent 30 Tommer lange og 12 Tommer brede;
Riset vejer over 150 Pund. Papiret kommer nu først til Emailleringsafdelingen,
hvor hvert Ark bliver bedækket med et tyndt Lag Emaille og derpaa
ophænges til Tørring i et Lokale, der opvarmes ved Damprør. Denne
Email-lering udføres med almindelige Børster, og hele denne Operation foretages
med Haandkraft.

Naar Arkene ere bievne fuldstændigt tørre, trykkes der et tøjlignende
Mønster paa dem for at give dem Udseende af Tøj. For at frembringe denne
Virkning klistres der stramt spændt Mousselin paa Tinplader af samme
Størrelse som Arkene. Papiret lægges mellem to Plader, der ere behandlede paa
denne Maade. Omtrent 14 Ark behandles samtidigt saaledes, og der dannes
af dem en Pakke, der altsaa kommer til at bestaa af Papir og Tin skiftevis;
denne Pakke lader man derpaa passere mellem grove Staalvalser, ved hvis
Tryk Vævets fine Masker tydeligt gjengives paa Papiret, hvorved det faar
den mest skuffende Lighed med Mousselin.

Derefter bliver ethvert Ark endnu underkastet et Slags Polering ved
Anvendelse af hurtigt omdrejende fine Børster, og Papiret er nu færdigt til
at forarbejdes. Omtrent 80 Ark lægges paa hverandre og tilskjæres alle paa
engang i en Maskine, saa at de faa en hensigtsmæssig Form, der afhænger
af, om det er Flipper eller Manschetter man vil fremstille. Disse
Papirsstykker ere for Øjeblikket aldeles flade og uden Knaphuller, hvorfor de maa
underkastes endnu nogle Behandlinger.

Ved den ene Ende af Tilskjærersalen er der opstablet en Mængde Ruller
stærkt Mousselin, hvis Anvendelse bliver indlysende ved den følgende
Behandling. Mousselinsmasserne blive nemlig sønderskaarne i smaa aflange
Stykker, der fastklistres paa de Steder, hvor et Knaphul skal anbringes.
Dette sker for at give Knaphullerne den nødvendige Modstandskraft. Ved
en eneste Bevægelse af en særdeles sindrigt konstrueret Maskine udføres nu
alle de følgende Operationer paa engang: Paaklistringen af
Mousselinsstumperne, Anbringelsen af Knaphullerne, Indpresningen af de imiterede
Knaphulssting, Bøjningen af Flipperne og Paatrykningen af Stemplet. Ja, man giver
selve Papiret en Strækning paa enkelte Steder, idet man udspænder det ved
en samtidigt gnidende Presning, saa at en Flip, der er behandlet paa denne
Maade, kan bøjes, ligegyldigt hvordan, uden at slaa Folder. Naturligvis
ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free