- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
421

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogbinderiet - Bogbinderiets Teknik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BOGBINDERIETS TEKNIK.

421

af den rigtignok svage Limning, Maskinpapiret bliver underkastet i selve
Massen, og som i mange Tilfælde umuliggjør Planeringen medens den i ethvert
Tilfælde vanskeliggjør den.

I Almindelighed begynder derfor Arbejdet med Falsningen, det vil
sige Arkenes Sammenbøjning og Glatning i det Format, der er givet,
saaledes at et Kvartark faar to, et Oktavark tre Bøjninger. Til Vejledning
herved tjene de saakaldte Signaturer (Tal, der angive Arkets Rækkefølge)
nederst paa Arkets første Side; de Huller (Punkturhuller), som Arkene faa
ved Trykningen, og Sidetallene, der nøje maa passe til hverandre. Øvede
Falsere bryde sig dog ikke om at lægge Mærke til Sidetallene, men stole
udelukkende paa deres sikre Øje.

De mindre Formater, der bruges mest ere — foruden Oktavarket —
Duodez- og Sedezformatet, det første af disse med 12, det sidste med 16
Blade paa hvert Ark. Paa Ark af det første Format maa der udskjæres fire
paa hinanden følgende Blade; de resterende otte falses derefter som Oktav,
hvorefter de fire sanTmenlægges for sig for derpaa at indsættes paa deres
Plads i Midten af de andre. Sedezark sønderskjæres i to Halvdele, der hver
for sig behandles som Oktavark, eller ogsaa kunne de 32 Textsider ordnes
saaledes i Trykkeriet, naar de anbringes i de to Trykforme, at Arket kan
gjøres i Stand af Bogbinderen ved at sammenbøjes fire Gange. Ved
Indbinding af heftede Bøger burde Falsningen jo allerede være foretaget, hvorved
Bogbinderen vilde slippe for Ulejlighed; men ofte er denne første Falsning
udført saa mangelfuldt, at Bogbinderen aldrig tør stole paa at Arbejdet er
udført, saaledes som det skal; han maa derfor efterse Falsningen og omfalse
de Ark, der ere skjødesløst falsede.

Falsningen er et Arbejde, der tager megen Tid, naar man ikke er
øvet, men de, der udelukkende beskjæftige sig hermed, opnaa en aldeles
forbavsende Færdighed i dette Arbejde. De mange forskjellige Slags
Falsemaskiner, der ere opfundne, yde derfor ikke Bogbinderen nogen videre
betydelig Fordel, navnlig ikke da deres Arbejde ikke altid er upaaklageligt.
Maskiner af dette Slags egne sig derimod særdeles vel til Falsning af Blade
og Tidsskrifter, der udgaa i meget store Oplag. Arbejdet paa en
Falsemaskine foregaar paa den Maade, at det paagjældende Ark, der lægges
nøjagtigt paa Arbejdsbordet, trykkes ned gjennem en lang og smal Aabning paa
dette af en vandret Linial, der uophørligt og med korte Mellemrum bevæger
sig op ned. Arket, der forsvinder gjennem Bordets Spalte, faar paa denne
Maade sin første Bøjning. Naar det er kommet ned under Pladen føres det
af Baand hen mellem Valser, der glatte Arket og derpaa bringe det hen
under en ny Lineal, der giver det en Bøjning paatvers. Det samme
gjen-tages endnu engang, hvis det er et Oktavark, der skal falses, og det
foregaar saa hurtigt, at det Ark, der forsvinder gjennem Arbejdsbordets Spalte,
et Øjeblik efter kommer ud færdigfalset ved Bordets nedre Ende. En Maskine
af dette Slags skal paa en Time kunne false 2000 Ark, altsaa mindst fire
Gange saa mange som en øvet Falser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free