Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogbinderiet - Bindene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOGBINDERIETS TEKNIK. BINDENE.
427
først Gryn eller lignende Smaalegemer i passende Fordeling paa Snittet,
forblive de dækkede Steder hvide, og man faar da det saakaldte Korn snit.
Til egentlig Marmorering, der nu dog kun forekommer sjeldent, kan der
anvendes samme Fremgangsmaade, som ved Tilvirkning af mangefarvet Papir.
Den smukkeste Udsmykning, man kan give Snittet, er
Forgyldningen, hvortil man som oftest benytter rent Bladguld. Der hører stor
Nøjagtighed og Dygtighed til at udføre det. Bogbinderen benytter hertil en
en Pude af fint, fast Skind. Paa denne skjærer han Guldbladene i den
ønskede Størrelse, lægger dem paa de forberedte Snitflader, trykker dem i
fornødent Fald til med løst Vat og polerer endelig det tørrede Guld med en
Glittetand. Det bedste Bindemiddel for Guldet er fortyndet Æggehvide. Man
har desuden flere Methoder, hvorved Guldsnit yderligere kan forskjønnes,
f. Ex. ved indpressede Udsmykninger, Tegning og Maling, Marmorering
anbragt oven paa o. s. v. Man skjelner i saa Henseende mellem det græske,
spanske, parisiske m. fl. Guldsnit.
Bindene. Naar Bindene have faaet deres Snit, skrider man til
Anbringelse af Ryg og Bind. Først udføres der dog et Mellemarbejde, Bogens
saakaldte Kapitaling, som bestaar i, at der ved Ryggens øvre og nedre
Ende, dens Hoved og Fod, fastlimer en Strimmel Tøj eller en Stump kulørt
Baand, der naar noget uden for Snittet og kommer til at danne Overgangen
mellem dette og Rygstykket. Kapitalingen tjener ikke blot til at give Bogen
et smukkere Udseende men ogsaa til at forøge Bindets Styrke.
Det næste Arbejde,-Sønderskjæringen af det Pap, der skal anvendes
paa Bindene, sker enten ligefrem med en Kniv paa et Skjærebrædt eller
ogsaa langt bekvemmere paa en Papskjæremaskine (Fig. 322). Denne
Maskine bestaar væsenligt af en Række cirkelformede Skjærejern, der ere
anbragte i en indbyrdes Afstand fra hverandre, der svarer til den Brede, Bogens
Bind skal have; Skjærejernene sidde paa en omdrejende Axel og udføre deres
Arbejde med en forbavsende Hurtighed, medens Arbejderen stadigt indbringer
nyt Pap i Maskinen.
Bindene kunne fastgjøres paa forskjellig Maade til Ryggen, men man
benytter sig dog altid af de opflossede Bindender, der gjøres flade og
fastlimes eller fastklistres. Den bagre Kant faar naturligvis en vis Afstand fra
Ryggen for at Bindene kunne falde let op, naar Bogen aabnes. Rygstykket
kommer til at ligge hvælvet over den egentlige Bogryg. Det maa have en
vis Spændighed, saa at det, naar Bogen aabnes, skyder mere udad, men
antager sin tidligere Form, naar Bogen igjen lukkes. Paa de saakaldte faste
Rygge findes der intet løs Rygstykke, men Overtrækket — Tøj eller Skind —
er umiddelbart fastlimet til den egentlige Ryg.
Naar Bøgerne paa denne Maade have faaet deres grove
Underbeklædning, komme de atter i Pressen. Derefter tildannes Bindenes Kanter med
Anvendelse af særlige Jernlinealer, saa at de blive fuldstændigt lige og glatte,
hvorefter de gnides med Falsbenet. Tilsidst kommer Overtrækningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
