Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogbinderiet - Forgyldningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
BOGBINDERIETS TEKNIK. FORGYLDNINGEN.
strakt Form. De have en noget krummet Bane, for kun efterhaanden at
træffe de Steder, paa hvilke Aftrykket skal ske, og hvorover de bevæge sig
som Gængerne paa en Vugge. Et Slags Filette uden Ende er Rullen
(Fig. 327), en i Kanten graveret Messingtridse, der løber i en Gaffel og
skydes langsomt frem under stærkt Tryk. Endvidere maa nævnes
Skriftkassen (Fig. 328), et Værktøj, som anvendes til Trykning med Skrift
(Typer), altsaa væsenligst til Anbringelse af Rygtitler. Bogbinderen anvender
i Almindelighed de sædvanlige Typer, saaledes som de leveres af
Skriftstøberen; han sætter 1—3 Rækker Linier i Kassen, skruer dem fast, opheder
dem og trykker dem paa Bindet. Baade Stempler og Typer maa nemlig
ophedes før-de benyttes; kun derved kan der opnaaes et godt og varigt Tryk.
Forgylderen maa af den Grund forstaa sig paa de forskjellige
Ophednings-grader og vide af Erfaring, hvilken der egner sig bedst for Skind, Tøj o. s. v.
For nylig har Leighton i London begyndt at anvende en Maskine, der
virker med Trykvalser og hvormed Bind og Snit kunne udsmykkes; den skal
frembyde adskillige Fordele fremfor Filetten.
De Indtryk, der kunne frembringes umiddelbart paa Skindet og Tøjet
ved Hjælp af Stempler og Trykolader, gaa under Navn af Blind tryk. Ved
Udførelse af forgyldte Ornamenter belægges de Steder, hvor Trykningen skal
foregaa, med Guldblade eller ogsaa sættes Stemplet paa Guldbladet, hvorved
der bliver hængende tilstrækkeligt paa Stemplet og dette trykkes derefter af
paa det Sted, hvor Guldudsmykningen skal anbringes. Æggehvidegrundingen
fastholder Guldet paa de Steder, der træffes af det varme Stempel; Resten
af Guldbladet borttørres. Ved Trykning paa saadanne Steder, der ikke
taale Fugtighed, grundes der med tørret Æggehvide eller Gummi, der stødes
til et fint Pulver.
Haandforgyldningen hævder sin Plads i alle de Tilfælde, hvor Bøger
skulle forsynes med Titler, Navn o. s. v., saaledes som det stadigt sker i
almindelige Værksteder. Den har dog sine snevre Grænser med Hensyn til
Kraftudvikling; en Titel eller et Sirat, der med Lethed lader sig trykke paa
en Bogs buede Ryg, kan ikke saa let anbringes paa selve det flade Bind, da
Trykket her maa ske paa engang og der derhos ikke kan tilvejebringes
tilstrækkelig Kraft. Her kommer nu Forgyldningspressen med Plader
til at spille en vigtig Rolle, og Maskinbyggere, Gravører, Galvanoplastikere
ni. fl. samarbejde paa at stille store og smaa Presser af de forskjelligste
Slags til Raadighed for Bogbinderen, smagfulde Stempler og Plader af alle
Størrelser lige til det store Folioformat.
Pressen godtgjør naturligvis først sin fulde Nytte, naar der bliver Tale
om en hurtig Massetilvirkning. Her blive Bindene i Almindelighed gjorte
særligt færlige, hvorhos begge Bind og Ryg blive trykkede paa engang.
Ogsaa ved Pressetrykning maa Trykpladerne først ophedes. Pressediglen, det
nedgaaende trykkende Stykke har derfor et Par Udhulinger, hvori der
indskydes glødende Jernplader.
Ved de almindelige Arbejder anvender man Plader med ophøjet
Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
