Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Spinderiets vigtigste Raastoffer - Ulden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
SPINDERIETS VIGTIGSTE RAASTOFFER. ULDEN.
strielt Standpunkt maa betragtes som de vigtigste og aldeles uundværlige
Stoffer for Spinding og Vævning.
Ulden er af meget forskjellig Beskaffenhed efter Faarenes og deres
Afarters forskjellige Race; de klimatiske Forhold, Føden, Pasningen og navnlig
Forædlingen udøve ogsaa en meget væsentlig Indflydelse herpaa. Det Faar,
der lever paa Bjerge og Højder, er af anden Art end det, der har Slettelandet
til Hjemstavn; man maa derfor først og fremmest skjelne mellem
Højlandsfaa ret og Lavlandsfaaret. Til det første Slags hører det spanske
Faar, det tyske Landfaar og det forædlede Faar, der er fremkommet
ved Krydsning af begge Racer; til det sidste Slags hører det engelske
languldede Faar, Marskfaaret, Hedefaaret og det ungarske
Zackelfaar.
Man har endnu ikke kunnet opdage noget Dyr i vild Tilstand, som
man med Bestemthed har kunnet paavise som Stamfaaret til vore Racer, men
det er sandsynligt, at Mufionen, et Dyr, der endnu forekommer vildt paa
Korsikas og Sardiniens, Grækenlands, Lilleasiens og Berberiets Bjerge,
nærmest maa betegnes som Stamfaaret. Muflonen har vistnok ikke stor Lighed
med vore Faar: det er kraftigere bygget, har højere Ben og længere Hals
samt kort, stivt Haar i Stedet for Uld, men naar Dyret kommer under
menneskelig Pleje, skal det korte stive Haar forsvinde lidt efter lidt, og Ulden,
der findes under neden, skal da udvikle sig paa en mærkværdig Maade, medens
den næsten ikke er til at opdage hos det vilde Dyr. Hannen undergaar
hurtigst denne Forvandling, og Beskaffenheden af dens Skind har ogsaa langt
større Indflydelse paa Afkommets Beskaffenhed end Hunnens. Denne Regel
gjælder iøvrigt ganske almindeligt. Ulden af de Dyr, der stammer fra et
grovuldet Faar og en finuldet Vædder, holder ikke Middelvejen mellem begge
Forældres Uld, men ligner meget mere Faderens. Ved Parring mellem et
saadant Bastardfaar og en finuldet Vædder fremkommer der atter en finere
Uld, indtil man i det 6te eller 8de Led faar Afkom, der med Hensyn til
Uldens Finhed og Godhed fuldkomment ligner Stamfaderen. Heraf forklares
det, at man lægger saa stor Vægt paa gode Væddere, og at der ofte betales
fabelagtigt høje Priser for saadanne.
Uldens Værdi og tekniske Anvendelighed bestemmes af dens
Hovedegenskaber: Finhed, Blødhed, Smidighed, Strækbarhed, Ensartethed, Fasthed,
Elasticitet, Farve, Glans, Længde og Krusning. Uldens vigtige Egenskab at
filtre sig sammen som Følge af den naturlige Krusning kan understøttes ved
Fugtighed, Varme og mekanisk Behandling eller ogsaa ophæves ved
Indvirkning af de to sidste. Eftersom man tænker at anvende Ulden paa den ene
eller den anden Maade maa man vælge den, der egner sig bedst til den
specielle Brag; man skjelner derfor mellem Kardeuld, der egner sig særligt til
Forfærdigelsen af klædeagtige, valkede Tøjer med Luv, og Kam uld, der
tjener til Beredning af glatte Uldtøjer, hvor Traadene ligge synlige og ikke
dækkes af nogen Luv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
