Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Spinderiets vigtigste Raastoffer - Bomulden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPINDERIETS VIGTIGSTE RAASTOFFER. BOMULDEN.
441
Det er en Vildfarelse, naar man tror, at den gamle Verden ikke har
kjendt til Bomuldsavlen; Indien maa endog betragtes som dens Vugge.
Allerede paa Herodots Tid anvendtes der vegetabilsk Uld til Tøjer, og Plinius
fortæller, at Planten ogsaa dyrkedes i Ægypten og Arabien. Ved Araberne
udbredtes den ogsaa til nogle Dele af Sydeuropa, og under de bysantinske
Kejsere blev den Gjenstand for Dyrkning i Lilleasien og adskillige Egne af
Grækenland. Dens nuværende almindelige Anvendelse skriver sig dog først
fra Amerikas Opdagelse, og, om der end fra Ægypten, Kina, det Indre af
Afrika og Ostindien udføres betydelige Masser Bomuld, kommer dog den
aldeles overvejende Del af Bomulden, der forarbejdes i de europæiske Fabriker,
fra Plantagerne i den nedre Missisippidal. Her er den rette Jordbund for
Planten, der fordrer en løs, let, sandblandet Jord, der tidligere har været
dyrket, og her er ogsaa det mest passende Klimat, der ikke maa være for
tørt, da Ulden bliver kort ved Mangel paa Regn. En amerikansk
Bomuldsplante giver omtrent 10 Pund ren Bomuld.
Kapslerne maa afplukkes om Morgenen efterhaanden som de vise Tegn
til at ville springe op, og Ulden, der tages ud af dem, bliver enten med
Haand eller oftere ved Maskine — den saakaldte cotton-gin — renset for Frø
og derpaa indpakket i Baller eller store Sække, der* i en Presse
sammentrykkes til vældige firkantede Pakker, som derpaa lades paa Dampskibe, der
bringe dem til Havnestæderne. De sydamerikanske Bomuldsballer veje i
Almindelighed 385 Pund, de brasilianske 158, de ægyptiske 444, de indiske 335,
de kinesiske og japanesiske 295 Pund.
Den amerikanske Krig (1861— 1865) har helt og holdent omskabt
Forholdene ved Bomuldsavlen. Medens man tidligere næsten udelukkende fik
Bomuld fra Missisippistaterne, gav den Forstyrrelse, som Krigen mellem
Nord-og Sydstaterne fremkaldte i Bomuldsavlen, Anledning til at adskillige andre
Lande — som oven for nævnt Ægypten, Ostindien, Kina m. fl. — begyndte
en alvorlig Konkurrence med de bomuldsproducerende Sydstater, og denne er
stadigt vedbleven. I omstaaende Tabel give vi en Oversigt over de
mærkværdige Prisfluktuationer paa Bomuld (Fair-Bengal - Bomuld) i Krigsaarene
1863—1864. Tallene i første Spalte angive Priserne pr. Pund i Pence
(1 Penny = 7^2 Øre).
I Nordamerika, som har leveret den aldeles overvejende Del af al den
Bomuld, som er forbrugt i Europa, udgjorde Bomuldshøsten i Aaret 1824
509,000 Baller, i Aaret 1840 2,175,000 Baller, Aar 1860 3,850,000 Baller,
Aar 1875 3,800,000 Baller, Aar 1876 4,669,000 Baller. — Regner man hertil
Brasilien med omtrent 140,000 Baller, Vestindien med 12,000, Ægypten med
110,000 og Ostindien med 500,000 Baller, kan den samlede Høst af Bomuld
vistnok anslaas til over 5 Millioner Baller à 300—400 Pund, altsaa til mellem
1500 og 2000 Millioner Pund aarligt. Værdien af 100 Pund Bomuld kan lavt
regnet anslaas til 35 Kroner, og man vil saaledes faa ud, at Totalværdien af
denne Verdensartikel aarligt beløber sig til omtrent 600 Millioner Kroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
