Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Spinderiets vigtigste Raastoffer - Silke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPINDERIETS VIGTIGSTE RAASTOFFER. SILKE. 451
og, da Stoffet er modtageligt saa vel for en kemisk Blegning som ogsaa for
de fleste Farver, og det tillige udmærker sig ved en silkelignende Glans,
tilvirkes der en Mængde Stoffer, dels af Jute alene, dels blandede med Hør og
Bomuld, hvorved der kan frembringes udmærkede Virkninger.
Udførslen af Jute beløb sig i Aaret 1835 kun til 10,000 Centner, men
er nu stegen til flere Millioner Centner aarlig. I Dundee forarbejdes der
aarlig over 800,000 Centner af dette Stof.
Papirfabrikerne i London og Liverpool bruge hver Uge 1000—1200
Baller Juteaffald til Fremstilling af ordinært Papir.
Silken er den Traad, hvori »Silkeormen« indspinder sig naar den skal
undergaa sin Forvandling til Sommerfugl. Der er iøvrigt flere forskjellige
Larvearter, der levere Silkespind. I Europa avles Silkeormen paa det hvide
Morbærtræs Blade; i Asien gives der Silkeorme, som leve paa andre Træer.
Det er navnlig to Slags Larver, som man har forsøgt at indføre i Frankrig,
nemlig Larven af Bombyx cynthia, der avles ganske almindeligt i Indien, og
som leverer en mindre smuk men overordentlig stærk Silke, og Larven af
Bombyx mylitta i Bengalen, der lever paa den almindelige Eg og spinder
stærke Traade, der have en smuk Glans. — I Würtemberg og Østrig har
man i den nyeste Tid gjort Fursøg med en japanesisk Silkeormeart, der lever
paa Egen.
Silken stammer som bekjendt fra Kina, men, skjøndt man allerede i
Oldtiden satte stor Pris paa dette Stof, kjendte man dog ikke dets virkelige
Oprindelse, og man troede, at det voxede paa Træerne. Det var først i det
6te Aarhundrede at græske Munke gave Oplysninger om det rette
Sammenhæng hermed, og som fra Kina medbragte Silkeormeæg, som det lykkedes at
udklække. I Grækenland blev Sagen i Begyndelsen holdt hemmelig, og i
lang Tid var dette Land det eneste i Europa, hvor der blev avlet Silkeorme
og tilvirket Tøjer af deres Spind. Med Tiden kom der dog Silkeorme til
Sicilien og Syditalien, og herfra udbredte Silkeavlen sig da videre. Kejser
Heliogabal (Aar <00 e. Kr.) var den første, som bar en Silkedragt. Aurelian,
en af hans Efterfølgere, undslog sig for at kjøbe sin Gemalinde en Silkedragt
paa Grund af dens store Kostbarhed. Karl den store havde ladet anbringe
en Silkebræmme paa sin Kejserkappe, og en skotsk Konge maatte laane et
Par Silkestrømper, da han skulde modtage den engelske Afsending og ikke
havde Raad til at kjøbe saadanne.
Silkeormen hører til Natsværmernes Familie. Det udviklede Insekt
har mellem Vingespidserne en Brede af omtrent P/2 Tomme; Vingerne ere
smudsigt hvide med flere mørke Streger, og paa Forvingerne findes der
desuden en utydelig, brunlig Halvmaane.
Hunnen lægger 300 à 400 Æg, der have en blaalig Farve og ere saa smaa
og lette, at 8000 af dem kun veje 1 Kvint. Silkeavlen begynder med at
Æggene strøs paa Lærred, der er spændt paa Rammer, som anbringes i
Ud
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
