Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Spinderiets vigtigste Raastoffer - Silke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPINDERIETS VIGTIGSTE RAASTOFFER. SILKE.
453
nytte som Opholdssted under sin Forvandling; den bevæger nu Hovedet frem
og tilbage og frembringer derved en fin klæbrig Traad, der hurtig størkner i
Luften, og som den nu vikler sig ind i. Den første Dag spinder den kun et
meget uregelmæssigt Væv, der bestaar af stivere Traade, men efter 7—8
Dages Forløb er Hylstret, den saakaldte Kokong, færdigt; det har Form og
Størrelse som et Dueæg og skjuler fuldstændigt Larven. Traaden bestaar af
kvælstofholdige Stoffer, der nærmest ere beslægtede med Horn, Lim og
Æggehvide. Traadens Længde er omtrent 2000 Fod, dens Tykkelse mellem 3/iooo
og 8/iooo Linie. Paa Grund af den store Finhed gaar der Spind fra omtrent
2400 Kokonger — eller omtrent 200 Mile Traad — til 1 Pund; men uagtet
sin Finhed er Traaden ganske overordenligt stærk. Efter 2—3 Ugers Forløb
er Larvens Omdannelse foregaaet; den fuldtudviklede Sommerfugl bryder ud
af sit Hylster ved at udsondre en Vædske paa et enkelt Punkt af Kokongens
Inderside, som derved opblødes, saa at Sommerfuglen uden Vanskelighed kan
trænge gjennem Silkevæggen. Hannen er let at kjende fra Hunnen, da den
er betydeligt mindre end denne. Efter et Par Døgns Forløb lægger Hunnen
— som allerede nævnt — 300 à 400 Æg; før Æglægningen sætter man Hunnen
paa et Papir, hvor Æggene, der ere klæbrige, komme til at sidde fast, saa
at man lettere kan passe, at der ikke gaar noget tilspilde. Disse samles,
vadskes og tørres, naar Udrugningen skal begynde igjen om Foraaret.
Man maa imidlertid ikke tillade mere end et begrænset Antal
Sommerfugle at bryde igjennem, ikke flere end der udkræves til Æglægningén, thi
Kokongens Silke ødelægges eller forringes dog meget betydeligt i Værdi ved
Gjennembrydningen. Den største Del af Pupperne, de indspundne Larver,
dræbes derfor inden Forvandlingen er foregaaet, idet man enten udsætter
Kokongerne for en stærk Varme i en lidt afkølet Bagerovn eller dræber dem ved
Svovl- eller Vanddampe. Kokongerne ere hvide, kjødfarvede, orangefarvede
eller gule og maa nu afhaspes, hvis man ikke foretrækker at sælge dem til
Fabrikerne saaledes som de ere.
Den Industri, der knytter sig til Silkeormen, falder nemlig i to helt
adskilte Dele, den egentlige Silkeavl, eller Opdrætningen, og den videre
Behandling af det Spind, Silkeormen har leveret.
Kokongernes videre Behandling bestaar først i en Sortering efter deres
forskjellige Finhed og derpaa i Afhaspningen.
Raasilkens Fremstilling. Den nu følgende Afhaspning er et
vanskeligt Arbejde, der kræver stor Omsorg og som mange Steder udføres i
særlige Fabriker.
Silkehasperne (Fig. 338) sættes i Bevægelse enten af en fælleds
Maskine, eller hver for sig af vedkommende Arbejderske ved Trædning med
Foden, eller af en Medhjælperske, der drejer et Sving. Naar Kokongerne
skulle afhaspes, kastes de i en Kjedel med Vand, der er opvarmet til 88° à
94° C.; ere de bievne tilstrækkeligt opblødte heri, lægges de i en Kjedel
med Vand, hvis Temperatur holdes paa samme Punkt ved en svag Ild, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
