Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Spinderiets vigtigste Raastoffer - Silke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPINDERIETS VIGTIGSTE RAASTOFFER. SILKE.
455
med to Aabninger, hvorigjennem de forenede Kokongtraade fra en Traadleder
føres og — ved flere Gange gjentagen Omdrejning af dette Hjul — slynges
eller krydses lige saa mange Gange over og under det. Denne Krydsning af
de forenede Kokongtraade bidrager væsenligt til at de blive glatte, runde,
tætte og jevne. Under Afhaspningen har Arbejdersken en Skaal med koldt
Vand ved Siden af sig, for fra Tid til anden at kunne afkøle Traadholderen.
Silkens Godhed beror tildels paa den Omhyggelighed, hvormed Afhaspningen
foretages; thi nu først følger Tvindingen eller Moulineringen af den
op-haspede Silke.
Skal Silken farves, tvindes den kun løst; skal den bruges til Islæt i
Væven, og bliver Traaden forfærdiget af to eller flere løst tvundne Silketraade,
kaldes den Tram- eller Islætsilke; derimod faas Kjede- eller
Organsin-silke, naar man sammentvinder fire eller flere Traade efter at man har
tvundet to og to sammen til en Traad.
Indretningen af Moulinerings- eller Tvindemaskinen, der længe var
Piemontesernes Hemmelighed, har i den senere Tid modtaget mangfoldige
Forbedringer og er derfor ogsaa ofte meget forskjellig paa de forskjellige
Steder. Vi kunne imidlertid ikke indlade os paa en nærmere Beskrivelse,
der vilde føre os for langt ind i Mekaniken. Vi maa indskrænke os til at
bemærke, at i de ofte storartede Moulineringsanstalter (Filatorier), som findes
adskillige Steder, bliver Silken spolet, tvunden, renset, gjort løsere, kogt i
varmt Sæbevand (degummeret), tørret og svovlet, inden den kommer i Handelen.
Det Affald, der fremkommer af de Traadlag, der ligge yderst og inderst
i Kokongerne, af de Kokonger, der ere bievne gjennembrudte af Sommerfuglen,
og af dem, der blive beskadigede under selve Afhaspningen, er allerede i lang
Tid blevet forarbejdet til Silkegarn, i særlige Spinderier i Schweits; dette
Silkegarn er enten ublandet eller blandet med Uld; det anvendes til
Tørklæder, Tæpper, Møbelbetræk eller Klædningsstoffer. I Schweits og Italien
behandler man Silkeaffaldet, før det spindes, med varmt Vand og lader det
undergaa en Gjæringsproces; i Frankrig koger man det i Sæbevand; den
sidste Fremgangsmaade gaar hurtigere; den første giver Silken en blændende
hvid Farve, men tillige en ubehagelig Lugt.
I Silkefarverierne bliver Silken farvet, vadsket og udvredet, hvorefter
den til en vis Grad bliver strakt. Herved slutte de naturlige Trevler i
Traaden sig fastere sammen, efter at Sammenholdet ved de foregaaende
Operationer er blevet noget slappet. Ved Strækningen vinder Silken ikke blot i
Glans, men ogsaa i Holdbarhed.
Strækningen sker ofte ved Haandkraft saaledes som denne Operation
er tydeligt fremstillet i Fig. 339. Dette Arbejde er anstrengende, kræver stor
Dygtighed og udføres ikke altid jevnt. Man benytter derfor ogsaa meget
almindeligt Strækkemaskiner, hvis Konstruktion vil fremgaa af Fig. 340.
Polerede Staalruller A, der kunne drejes ved Hjælp af de Tandhjul,
der ere fastgjorte til den, optage den øverste Ende af de Silkedukker, der
skulle behandles, medens den nedre Ende er lagt omkring Armene T, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
