Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - I. Spindingen - Hovedoperationer ved Spindingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDOPERATIONERNE VED SPINDINGEN.
479
Hastighed, men Drevet q ved üdvexlingen r og det koniske Hjul s med mindre
Hastighed overfører Bevægelsen til Axlen t, naar denne — efterat Vognen
har tilbagelagt to Trediedele af sin Vej — er bleven sænket saa meget af
en Vægtstangsindretning, at i kan rykke ud og 5 rykke ind. Hjulet y, hvis
Axel bærer Remskiven z, vedbliver derhos stadigt at gribe ind i Drevet y’.
Herved bliver altsaa Strækværket bragt til at standse, saaledes at der paa
den sidste Trediedel af Vognens Bane under vedblivende Snoning finder en
Efterstrækning Sted for hele Traadens Længde. Omdrejningen af Spindlerne
b bevirkes ved Snore, der gaa mellem Cylindren k og Tridsen l. Bevægelsen
af alle de Cylindre, der findes paa Vognen C, bevirkes under Vognens
Tilbagegang ved en Axel m, der gaar langs med den, og som atter faar sin
Bevægelse fra Snoretridsen n. Mulemaskiner af det Slags, vi her have
be-skrevetj have 200—300 eller endnu flere Spindler og bygges i første Tilfælde
enkelte, men — naar Spindlernes Antal overstiger 300 — dobbelte, det vil
sige, at det Hjulværk, der foraarsager Bevægelsen, anbringes næsten i Midten,
hvad der i væsentlig Grad letter Manøvreringen, da en Spinder kan passe to
saadanne Maskiner.
Blandt de mangfoldige Forbedringer af Spindemaskiner maa nævnes
den af Roberts i Manchester Aar 1825 opfundne selvvirkende
Mule-maskine eller Selfaktor. Medens nemlig ved de almindelige Mulemaskiner
Vognens Bevægelse og Garnets Opvikling opnaas ved med Haanden at dreje
paa Hjulet o, sker dette paa den selvvirkende Mulemaskine ved en særlig
Mekanisme.
De Fordele, der vindes ved Anvendelse af Selfaktoren, ere meget
betydelige, idet der nemlig ikke blot spares adskilligt i Tid og Arbejdskraft,
men man faar ogsaa Garnet opvundet ganske anderledes jevnt paa Spolerne.
Disse væsentlige Fordele have bevirket, at der er fremkommet en Mængde
forskjellige Konstruktioner af Selfaktorer, og at disse sindrige Maskiner
allerede have forstaaet at skaffe sig almindelig Indgang i de fleste større Spinderier.
6. Garnets Haspning, Sortering og Indpakning. Det
Bomuldsgarn, der kommer fra Finspindemaskinen, er nu fuldfærdigt som Spind, men det
kræver dog endnu mange Behandlinger, førend det er færdigt til at anvendes. Først
og fremmest afhaspes det paa en Garnvinde for at forvandles til saakaldte
Strænge af bestemt Længde; de mindre Afdelinger af en saadan Stræng.
kaldes Fed, og de fremkomme ved en Traad, der er flettet tvers igjennem
Strængen. Strængenes Vægt, som bestemmes paa en særlig Sortervægt,
angiver Garnets Finhed; jo finere Garn, desto mindre vejer en Stræng, og desto
flere Strænge gaar der paa et Pund. I England, hvis System med Hensyn
til Bomuldsgarnets Kvalitet næsten overalt tjener som Rettesnor, udgjør 7
Fed en Stræng, der maaler 840 engelske Yards eller 2349 danske Fod; en
saadan Stræng vejer 1 Pund, hvis Garnet er Nr. 1; Garn Nr. 50 er 2349 Fod
langt, men vejer kun Vso Pund. Et engelsk Pund af Nr. 100 indeholder
omtrent 10 geografiske Mil Traad. I Handelen forekommer der kun sjeldent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
