Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - I. Spindingen - Mekanisk Uldspinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MEKANISK ULDSPINDING.
481
mellem følgende Sorter: Superelekta, Elekta, Prima, Sekunda, Tertia, Kvarta
ao. s. v. eller betegner den stigende Godhed med Bogstaver som C-, B-, A-,
AA- og AAA-uld. Ved nogle Fabriker benævnes Uldsorterne med Procenttal,
saa som 15 Procents, der er den groveste, indtil 40 Procents, der er den fineste.
Det første Forarbejde begynder med Fabriksvadskningen, hvorved Sved
og Fedt, der endnu maatte findes i Ulden, fjernes ved Behandling med Urin,
Sæbevand eller alkaliske Opløsninger m. m. Hertil slutter der sig ofte
Farvning af Ulden. Derefter benytter man sig af en Maskine, en Vulfe af
lignende Indretning som den, der anvendes til Behandling af Bomuld; denne
Maskine har en Cylinder, hvis ydre Omkreds er omtrent 3 Fod i Diameter
og er besat med skarpe Tænder.
Den sydamerikanske Laplatauld har i de senere Aar faaet en
overordentlig stor Anvendelse i Uldindustrien; der er dog den Ulempe forbundet
med dens Anvendelse, at der indfiltret i den findes Frø af Tidsler, der i stor
Mængde voxe paa Sydamerikas vidtstrakte Græsgange, og som maa fjernes
før Spindingen kan foregaa. Hertil udkræves der særlige Maskiner, af hvilke
de belgiske Echardonnøser ere de mest bekjendte. Foruden med de
almindelige Vulfers Tænder ere disse Mekanismer forsynede med en saakaldt
Kamvalse, der fastholder Ulden, medens andre riflede Valser med hvinende
Fart bortkaste Plantelevningerne uden at de dog ere i Stand til at fjerne den
Uld, der fastholdes af Valsens Kamblade, og som fjernes fra Bagsiden ved
Hjælp af en hurtigt roterende Børstecylinder.
For at Uldhaarene kunne blive tilstrækkeligt spændige og glatte, saa
at de ikke trækkes for meget itu under Kardningen, og for tillige at lette den
følgende Udtrækning til en Traad, vædes de med Fedt eller Olie; til den
grovere Uld anvendes Rapsolie eller Tran, til den finere Olivenolie eller
Oliesyre, Biprodukt fra Stearinfabrikerne; efter Omstændighederne bruger man 10
til 20 Pund Olie til 100 Pund Uld. Naar Ulden er bleven vædet hermed,
lader man den passere endnu engang gjennem en Vulfe for at Olien kan blive
ligeligt fordelt i hele Uldmassen.
Kardemaskinerne for Kardeuld adskille sig fra de tidligere beskrevne
Bomulds-Kardemaskiner derved, at de i Stedet for de faste Topkarder den
store Kardecylinder er omgiven af et System roterende mindre Kardevalser,
der ere ordnede parvis, en større, Arbejderen, og en mindre, Venderen.
Selve Kardningen foregaar mellem Arbejdervalsen og den store Cylinder, medens
Venderen har til Opgave atter at lægge Ulden tilrette for den store Cylinder,
saa at den kan blive kardet paany. Efter de 4—6 Par Arbejder- og Vendeiy
valser følger en enkelt Valse med stor Omløbshastighed, Løberen, der
tilsigter at løfte den kardede Uld bort fra Hovedcylinderen og gjøre det muligt
for den sidste Valse at modtage den. Ulden aftages fra denne ved Hjælp af
Kammen som et meget tyndt Slør, der opvikles paa en Tromle; herfra
passerer den den anden Kardemaskine og fra denne ligeledes i Form af Vat til
den sidste Kardemaskine eller Forspindemaskinen (Fig. 366).
Opfindelsernes Bog. VII. g|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
