Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - II. Rebslageriet - Rebslagningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REBSLAGNINGEN.
501
Nu er Spørgsmaalet dette: om det blivende Tov skal blive saaledes
som det er, eller om det skal tjæres. Det sidste sker med Tovværk til
Skibe og iøvrigt med alt saadant, der er udsat for Vind og Vejr, hvorimod
Tov, der skulle anvendes under Tag, ikke blive tjærede, da de — efter hvad
Erfaringen har vist — ere stærkere i denne Tilstand, sandsynligvis paa Grund
af den større Stivhed som Tjæren meddeler Tovet. Paa den anden Side er
imidlertid den Beskyttelse, som dette Middel yder Hampetovene mod at
ødelægges af Fugtighed, en saa betydelig Fordel, at man ikke kan undvære det
og derfor hellere finder sig i den nysnævnte Ulempe.
Selve Tjæringen foregaar enten saaledes, at man lader hvert enkelt
Garn løbe gjennem en Beholder med varm Tjære medens det vindes op paa
en anden Haspe, eller i xAlmindelighed saaledes, at hele Dugten trækkes der
igjennem. Den Vægtforøgelse, Garnene faa ved Tjæringen, beløber sig i
Almindelighed til ’/s af deres hele Vægt.
Tjæret eller utjæret skal Garnet nu snos til Dugter. Man anbringer
saa mange Garntraade, som der skal anbringes i vedkommende Dugt, paa en
fælleds Krog, der drejer sig rundt i en Retning, der er modsat den, hvori
Garnet er blevet spundet. Denne modsatte Snoning bevirker ogsaa, lige som
al Tvinding eller lignende, at de enkelte Garntraade villigt og let lægge sig
sammen til et Hele, der ikke har nogen Tilbøjelighed til atter at sno sig op.
Antallet af saadanne Garntraade kan vexle fra to, hvorved der fremkommer
det saakaldte Sejlgarn, til flere Hundrede.
Ved den Undersøgelse af et Stykke Tov, vi tidligere anstillede, fandt
vi kun 7 eller 8 Garn i en Dugt; i et Kabel af II Tommers Omfang (ved
alle Maalopgivelser angaaende Tov er det altid Omfanget og ikke Diameteren
der lægges til Grund) har en Dugt 80 Garntraade og i det allersværeste
Tovværk, saaledes som det anvendes tilsøs, har en Dugt ndtil 360 Garntraade.
I alle disse Tilfælde foregaar Sammensnoningen dog paa samme Maade:
Garnene ere med deres Ender fæstede paa en fælleds Krog, en ved hver
Ende; enten drejer kun den ene af disse Kroge sig eller ogsaa dreje de sig
begge, naturligvis i modsat Retning, hvorved Arbejdet gaar hurtigere.
Sammensnoningen medfører naturligvis en fremskridende Forkortning, hvorfor enten
den ene (i dette Tilfælde ikke omdrejende) Ende holdes fast ved en Vægt,
der kan give efter, eller ogsaa befinder den anden Krog sig paa et Stativ,
der er forskydeligt paa Hjul og under Snoningen, som Følge af den
Forkortning, der fremkaldes ved Trækningen, bestandigt mere nænner sig det
omdrejende Hjul.
Paa en Trosse eller Kordel kommer der i Almindelighed tre Dugter;
disse anbringes nær hverandre paa den Maade, at de med deres ene Ende
ophænges hver paa sin Krog, medens de med deres anden Ende alle tre
fastgjøres paa en større Krog. Nu snos der fra begge Ender; den store
Krog drejer sig i modsat Retning af den, hvori Dugterne oprindeligt ere
bievne snoede, og bevirker derved deres Forening til et Hele; herved
op-snos imidlertid tildels atter det første Arbejde. For at modarbejde dette, ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
