Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - II. Rebslageriet - Maskinrebslageri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
MASKINREBSLAGERI.
Hovedforskjellen mellem Patenttov og almindelige Tov er følgende.
Paa de Tov, der ere forfærdigede paa den gamle Maade, faa de ydre Lag
en større Snoning end de indre, blive derved kortere, og alle disse Traade
maa derfor faa meget forskjellige Grader afSpænding. Ved Tovets Benyttelse
bliver Fejlen vistnok mindre; de Bøjninger og Drejninger, det bliver
underkastet, bevirke lidt efter lidt en blivende Strækning af de ydre Lag, hvorved
Forskjellen mellem dem og de slappere liggende indre bliver mindre, og der
indtræder nu det mærkværdige Forhold, at Tovet efter nogen Tids
regelmæssig Benyttelse bliver bedre, det vil sige udkræver mere Kraft for at rives
itu, end medens det var aldeles nyt. Denne ejendommelige Forbedring strækker
sig dog ikke saa vidt, at alle Traadene komme til at tage lige Del i
Modstanden, og dette er just det Maal, Maskinrebslageriet søger at naa hen til.
I et Patenttov ere Traadene af meget forskjellig Længde; de inderste ere de
korteste, og de yderste, som have den største Omvej at gjøre, ere de længste.
Dette opnaar man ved at lade Garntraadene, hver og en paa sit Sted, træde
ind i Dugten netop i den Længde, Snoningen udkræver. Garnet bliver nemlig
— og dette er den første Forskjel mellem det gamle og det nye System —
ikke spændt, men efter Tjæringen opviklet paa Ruller, der ere omtrent 1 Fod
høje, og af hvilke enhver optager omtrent 20 Pund Garn. Naar det fornødne
Antal Ruller ere bievne satte op foran Maskinen og deres Garnender
fastgjorte, udføres det øvrige af sig selv, og hver Rulle leverer saa meget som
Maskinen tager imod. Alle Traade i Tovet faa derved samme Grad af
Spænding. Dette er imidlertid ikke det, man ønsker; thi de ydre Lags
ovennævnte Eftergiven ved Benyttelsen indtræder naturligvis ogsaa med
Patenttovene, og Følgen vilde blive, at de indre Lag tilsidst vilde blive ene om at
gjøre Modstand, eller med andre Ord: Tovet vilde i Modsætning til hvad
der tidligere fandt Sted, blive mindre godt ved Benyttelsen. For at
forebygge dette faa Dugterne før Sammenslaaningen først endnu en Eftersnoning,
det vil sige de komme hver for sig mellem to Kroge, der dreje sig i modsat
Retning. Paa denne Maade bliver Spændingen uden paa stærkere end inden
i, og herved uskadeliggjøres ogsaa Ydertovets senere Strækning.
En anden Ejendommelighed ved Tovmaskinerne er Garnenes Ledning
gjennem et saakaldt Register, det vil sige et Slags skaalformet Plade med
saa mange Huller — stillede i koncentriske Ringe — som Dugten skal have
Garn. Derved at ethvert af Garnene før Snoningen gaar gjennem et af
Hullerne og de forskjellige Ringes Huller ere borede med Hensyn til den
Vinkel, de forskjellige Garnlag skulle danne med Dugtens Midtlinie, komme
alle Garnene til at forenes og at indgaa i Dugten i den Stilling, der er
heldigst for Sammentvindingen.
Efter disse forudskikkede Bemærkninger vil det ikke falde svært at
danne sig en Forestilling om den interessante Maskine, hvoraf vi give en
Afbildning i Fig. 396. Til højre se vi en Ramme, bestemt til at modtage
Garnrullerne, af hvilke enhver sender sin Traad gjennem et af Hullernei
den gjennemborede konvexe Plade. Umiddelbart bag ved denne gaa Garnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
