Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - II. Rebslageriet - Plattinger - Jerntraadstove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
JERNTRAADSTOVE.
1/2 Tomme tykke; de stødes ved Maskinkraft igjennem samtlige Trosser. To
saadanne Naale arbejde paa engang, en fra hver Side. ’ To Arbejdere, en
paa hver Side have til Opgave at stikke den forenende Line gjennem disse
Huller efterhaanden som de dannes; denne Line maa være af et saadant
Omfang, at den fuldstændigt udfylder de Huller, der ere bievne anbragte.
Saa grove Kabler, som man før anvendte, tilvirkes nu kun sjeldent;
medens det tidligere var almindeligt at have Kabler af 17 Tommers Omfang,
gjør man dem nu sjeldent mere end 11—12 Tommer i Omfang, og tager
hellere i Stedet for de højere Nummere Jernkjettinger, der nu næsten altid
benyttes i Stedet for Ankertov. Kjettinger ere Kjeder, hvis Lænker ere
udarbejdede med særlig Omhu, for at de kunne afgive den størst mulige Garanti
med Hensyn til Styrke og Holdbarhed, og som have faaet den særegne Form,
man anser bedst skikket til at opfylde disse Betingelser. De høre imidlertid
ikke hen under det Emne, vi her beskjæftige os med; derimod kunne vi ikke
undlade her at sige nogle Ord om Jernets Anvendelse paa en anden lignende
Maade: til Jerntraadstove.
Jerntraadstove. Saadanne bleve først indførte i Klausthal (Harzen) til
Fordring af Malm og senere have de udbredt sig overalt, da de frembyde
meget væsentlige Fordele. De ere nemlig ikke blot meget mere holdbare
end Hampetov, men ogsaa særdeles billige i Sammenligning med dem, idet
de nemlig kun koste Va af hvad disse koste. Til Sammenligningspunkt vælges
dog ikke de to Tovarters Grovhed, men deres Bæreevne; et Hampetov maa
være 2—21/2 Gang grovere end et Jerntraadstov for at have samme Styrke
som dette, og herved viser der sig en ny Fordel paa dettes Side.
Ganske fine Jerntraade kunde meget vel lade sig forarbejde som Garn
paa den almindelige Reberbane, men i Almindelighed anvendes grovere
Nummere, og disse maa behandles paa anden Maade. Først og fremmest
maa Traadene ved Haandarbejde snos til Parter og Parterne til Liner,
hvortil der vistnok kun udkræves faa Apparater,, men som dog er noget
omstændeligt. Arbejderen anvender en Jernnøgle med to Haandtag, i hvis mellemste
Del der er saa mange Huller (3 eller 4), som Parten skal have Garn eller
Linen Parter. Han begynder ved den ene Ende af de strakte Garn eller
Parter og fører sin Nøgle lidt efter lidt og bestandigt snoende ned til den
anden Ende og drejer saaledes Delene sammen til et Hele. De endnu aabne,
usnoede Jerntraadslængder maa imidlertid holdes adskilte ved Træstykker,
der ere forsynede med Huller. Langs ned ad hele Banen maa der være
fordelt Folk, som lade Traadene følge med efterhaanden som Snoningen med
Nøglen skrider frem.
Jerntraadstovene kunne gjøres saa lange, som man ønsker det, da man
altid kan føje en ny Traad til Parten, saa snart en foregaaende er opbrugt,
og det uden al Knytning eller lignende. Det er tilstrækkeligt, noget før end
det er nødvendigt, at indføre Traaden midt i Parten, saa at Antallet af
Traad paa en vis Strækning er forøget med en, og den nye forener sig da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
