Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - III. Vævningen - Jacquardmaskinen og dens Opfinder - Den mekaniske Væv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JACQUARDMASKINEN OG DENS OPFINDER DEN MEKANISKE VÆV.
523
i en Dybde af omtrent l/s Tomme ere borede i Valsen i. Overalt, hvor
Kortene have Huller, maa selvfølgelig Naalespidserne, der skyde lidt frem
foran Naaleplanken m, trænge ind i Prismet, naer de støde imod dette, saa
at et tilsvarende Antal Platiner lades i Ro paa Knivene eller løftes fra dem.
Herved løftes ogsaa de paagjældende Platinsnore eller Korder b og af disse
atter Lidser og Kjedetraade. Men samtidigt med at Knivkassen løfter
Platinerne fjerner Prismet sig lidt efter lidt fra Naaleplanken w, og Spiralfjedrene
g trykke paany de aflagede Platiner fremad. Under Løftningen gjør Prismet
en Fjerdedelsomdrejning ved Hundens Indgriben i Lanterntapperne o, Prismets
Endespidser. Derpaa lader man igjen den tunge Knivkasse falde ned,
hvorved den Rulle p, der ses i Fjederen Ä, med et stærkt Anslag presser Kassen
samt Prismet med det nye Kort tæt imod Naaleplanken m og for den følgende
Løftning tilbagetrænger de Platiner, der ikke skulle deltage deri.
To grove Spiralfjedre q trykke ved Tverstykket r paa Tapperne o og
hindre Prismet i at dreje sig alt for let. Ved Hjælp af Snoren s er man i
Stand til at dreje Prismet et vist Antal Kort tilbage, hvorved man opnaar
Repetering af Mønstret. I Stedet for firsidede Prismer har man ogsaa
anvendt sexsidede.
Kortene have i begge Ender Huller, hvorigjennem de Traade anbringes,
der skulle knytte alle de enkelte Kort sammen til et Slags endeløst Baand;
dette løber over letbevægelige Valser. For at fastholde Kortene og skyde
dem regelmæssig fremad har Prismet paa hver Side to Pigge, v, og ethvert
Kort har Huller, der svare hertil.
Jacquardmaskinens Forening med Væven tydeliggjøres af Fig. 441, hvor
C betegner Kortene, D Prismet, L den med Platinsnorene forbundne Rustning,
M Skamlen til Løftning af Knivkassen, O Brystbommen og P Ritten; a er
en Snor, der staar i Forbindelse med Skamlen og indvirker paa en Regulator,
hvorved Tøjets regelmæssige Fremskriden; b betegner de Snore, hvorved
Skytten sættes i Bevægelse frem og tilbage.
Den mekaniske Væv. Ved den almindelige Væv kan Arbejdet ikke
frem-skyndes ud over en vis Grænse, der bestemmes lige saa meget af selve
Vævens Bygning, som af Arbejderens Dygtighed og Opmærksomhed. Der
findes imidlertid en Mængde Væveriprodukter, hvis Tilvirkning er saa simpel,
at den slet ikke kræver nogen Opmærksomhed, og som derfor kan besørges
ganske mekaniskt. Den Opgave, der saaledes er blevet stillet Væveriet, er
løst af Edmund Cartwright, en engelsk Præst, der i Aaret 1784
konstruerede Maskin væven, en i højeste Grad sindrig Maskine, der forfærdiger
mange forskjellige Slags Tøjer.
Den mekaniske Væv (Fig. 442) maa naturligvis indeholde samme
Hovedbestanddele som Haandvæven, og vi kunne saaledes her se Kjedebom
og Brystbom, Redskaber, Ritte og Skytte. For at sætte alle disse Dele i
Bevægelse maa den oprindelige Drivkraft forvandles ved mekaniske Indretninger,
Sving, excentriske Skiver o. s. v. Alle disse Dele hvile i Lejer i og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
