Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - III. Vævningen - Vævning af Schavler - Baand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
VÆVNING AF SCHAVLER. BAAND.
stammende fra de thibetanske; paa sine Landejendomme frembragte han
herefter en Uld, der kom den thibetanske meget nær i Godhed.
De orientalske Schavler udmærke sig dels ved deres paafaldende Lethed,
dels ved deres pragtfulde Mønstre, og den europæiske Schavlindustri kunde
derfor ikke gjøre noget bedre end i denne sidste Henseende ganske at følge
de asiatiske Forbilleder og at gjøre den fremmede Stil til sin egen.
Schavlernes Grundvævning er firskaftet Kiper og bestaar lige som
Mønstrets Islæt enten helt og holdent af ren Kaschemiruld eller ogsaa
bestaar Grunden af tvunden Floretsilke og Mønsterislætten af Kaschemiruld
eller begge af meget fin Uld, eller ogsaa er Grunden tildels Floretsilke,
tildels Bomuld, Mønsterislætten mere eller mindre fin Uld.
En Hovedforskjel mellem de ægte og de eftergjorte Schavler bestaar
ogsaa deri at de første brocheres, det vil sige at endog de mindste farvede
Mønsterpartier udføres ved Anvendelse af særlige Skyttespoler og derfor uden
Bagside, hvorimod paa de eftergjorte — saakaldte lancerede — Schavler alle
Islætenderne løbe gjennem Vævets hele Brede og paa Bagsiden tildels ligge
frit; de maa derfor bortskjæres, og følgelig faar Schavlet en Vrangside.
For at spare den halve Mønsterislæt og endel Arbejde, væver man
undertiden Schavlerne dobbelt, det vil sige to med Vrangen mod hinanden,
med samme Mønster, kun at Farverne ombyttes. Efter endt Vævning skilles
de ved Spaltning i en særlig Maskine med roterende Knive.
Baand adskille sig egentlig kun ved deres mindre Brede fra de
forskjellige Slags Væv, vi hidtil have omtalt. Deres Brede vexler fra 1 Linie
til 5 Tommer; de forfærdiges af Bomuld, Hør, Hamp, Uld og Silke, dels
glatte, dels mønstrede paa alle mulige mere eller mindre kunstige Maader.
Baand væves enten paa den saakaldte Møllestol, en Maskinvæv, der
er over 200 Aar gammel, drives ved Haandkraft, og paa hvilken der væves
10—40 Baand paa engang, eller ogsaa paa Baandvævningsmaskiner, der drives
ved mekanisk Kraft. Disse sidste have naturligvis lige saa mange særlige
Skytter og Ritter som der er Baandkjeder; alle Skytterne kastes paa engang
igjennem af en særlig Mekanisme, hvorefter alle Ritterne slaas til paa engang
af Slagbommen. Det vil være indlysende, at man paa en og samme Væv
kan tage Islæt og Kjede af forskjellige Slags, saa at man paa engang kan
væve grønne, blaa og røde Baand i forskjelligfarvede Mønstre.
Mange Baandsorter cylindreres, moireres eller gaufreres,
hvorved forstaas en forskjellig Presning for at forsyne Baandene med Mønstre.
En ejendommelig baandagtig Artikel er Ch en il lerne, de bekjendte
kaalormlignende Silkesnore, der finde stor Anvendelse dels til Pynt, dels ved
Forfærdigelse af kunstige Blomster. De væves som et bredt Baand med to
Skafter; Kjedetraadene ere vexelvis af Hør og Silke og ligge to og to sammen
i bestemte Mellemrum. Islætten er af løst snoet, blød Silke. Naar Baandet
er færdigt, skjæres det i Strimler gjennem Hørkjederne; Hørtraadene trækkes
derpaa ud; til Strimlerne fastgjøres der smaa Kugler, og ved disses
Omdrej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
