Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Symaskinen - Dansk Symaskinefabrikation - Broderingsmaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRODERINGSMASKINE.
555
Der synes i det Hele at udføres ikke faa danske Symaskiner. Bergmann &
Hüttemeier skulle have fabrikeret henimod 10,000 Handskesymaskiner,
og af disse skulle over 7000 være gaaede til Udlandet. Endelig skal det
nævnes, at H. P. Hendriksen paa Udstillingen i Paris 1878 udstillede en
Handskesymaskine med roterende Spole, som vakte betydelig Opsigt og
udmærkedes med Udstillingens Guldmedaille.
Broderingsmaskine. Skjøndt man ingenlunde kan tillægge
Broderingsmaskinen den samme Betydning i social Henseende som Symaskinen, maa
den dog anføres som et ganske interessant Exempel paa, hvorledes man kan
overdrage Maskiner Udførelse af Arbejder, som man hidtil havde ment laa
inden for Menneskehaandens ubetingede Omraade. Broderingsmaskinen staar
for saa vidt ogsaa i Forbindelse med Symaskinen, som den netop anvender
de Organer, den sidstnævnte ikke er i Stand til at benytte.
Broderingsmaskinens rette Princip bestaar nemlig deri, at en dobbelt tilspidset Naal,
der i Midten er forsynet med et Øje til Traaden, ved en lille Tang trykkes
gjennem det udspændte Tøj for derefter paa den modsatte Side at gribes af
en anden Tang og trækkes ud i hele Traadens Længde. Naalen føres derpaa
tilbage i modsat Retning, gribes af den første Tang o. s. v. Hvad der her
er blevet sagt om en eneste Naal, gjælder ogsaa om Maskiner med en hel
Mængde Naale. Antallet af Naale i en Maskine af almindelig Størrelse
beløber sig til 130.
Fig. 465 viser den Broderingsmaskine, der er konstrueret af
Heil-mann i Elsass; vi behøve vel næppe at gjøre opmærksom paa, at denne
Maskine er bleven eftergjort baade i det ene og det andet Land. De mørkere
Partier i Figuren antyde det Stykke, der skal broderes og som paa Ruller er
indspændt i en temmelig stor, opretstaaende Ramme, Broderingsrammen.
Foran og bag ved Tøjet findes der en Tangfører, der bæres af Jernvalserne
LL, og som ved et Spil og en Udvexling kan føres frem og tilbage paa en
lille Skinnevej; denne ses dog ikke paa Tegningen, og Læserne maa tænke
sig den liggende i Retning af sig selv. Af dens Længde bestemmes ogsaa
de arbejdende Traades Længde, i Almindelighed 30—40 Tommer. Paa
Tangførerens Tverstykke sidde Naaltængerne, ordnede i to Rækker; disse Tænger
kunne ved et eneste Tryk aabnes paa den ene Fører og lukkes paa den
anden, og omvendt. Enhver af Førerne har naturligvis sine Tænger vendte
mod Tøjet, og deres Vexelarbejde foregaar paa den Maade, at den ene —
efter at have trykket Naalene gjennem Tøjet og overleveret dem til den
mod-staaende Tangfører venter ganske roligt, indtil denne paany leverer dem
tilbage o. s. v. For at hindre Naalene i ved hver ny Gjennemgang at passere
de samme Huller i Tøjet, maa der træffes en saadan Foranstaltning, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
