- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
562

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Haar, Børster og Tarme - Filtningen m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

562 FILTNINGEN M. M.

sig paa den Maade, at Hatten sættes over en Træform og overstryges længe
med vaade Børster, stadigt i samme Retning. Efter at de atter ere tørrede,
følger Stivningen. Hattene gjennemtrækkes indvendig fra med et
Appre-teringsmiddel, som tidligere bestod af en Lim- eller Gummiopløsning, men nu
i de fleste Tilfælde erstattes af en vandtæt Stivelse, hvis Hovedbestanddel
er en Opløsning af Schellak i Vinaand. Derefter følger Færdigberedningen,
hvorved Hatten faar sin Fuldendelse, saa vel hvad Form som Glans angaar.
Presningen under vexelvis Anvendelse af forskjellige Børster udgjør en
Hovedsag ved Færdigberedningen; nu udrykkes ogsaa med en Tang de endnu
udstaaende stive Haar. Ved Presningen betjener man sig som oftest af et
Slags Drejestol, hvor Hatten sættes paa en Patron, der sidder fast ved
Spindelen, og løber saa omkring imod det paatrykkede Pressejern. Til Presningen
af selve Hattepullen har Drejestolen en anden lodret Spindel. Sluttelig
stafferes Hatten o: forsynes paa Symaskinen med Foer og andet Tilbehør.

Paa de glansløse Filthatte bibeholdes ikke den opstaaende Luv, der
borttages ved Slibning med Pimpsten; saadanne Hatte lader man enten
forblive bløde, eller de blive afstivede med et i Vand uopløseligt Stof. Dette
sker ved at lade Hatten gjennemtrænges af en Schellakopløsning, hvorefter
den lægges i Vand. Vandet udskiller da Schellaken af Vinaanden, og
Stiv-heden beroer saaledes paa et i Filten indført Lag af pulveriseret Schellak.

Dette er nu i Korthed Gangen ved Tilvirkningen af Filthatte paa den
gamle haandværksmæssige Maade. Men ligesom en Mængde andre Haandværk
har ogsaa Hattemageriet maattet bøje sig for Tidens Krav og tage Maskiner
til Hjælp. Det har forvandlet sig til en Fabrikindustri og søgt at levere sine
Produkter saa hurtigt og billigt som muligt. Pariserfabrikanterne La vil le
og Crespin have navnlig indført vigtige Forbedringer i Tilvirkningsmaaden.
Haarenes Blanding sker nu oftest i en Række Skabe, der ere forbundne med
hverandre. Haarene lægges paa en Dug uden Ende, fra hvilken de ved Hjælp
af Valser overgives til en hurtigt roterende Axel, forsynet med Slagtræer, der
bearbejder dem inde i det første Skab. En Ventilator understøtter
Bevægelsen, og man kan gjennem Skabets Glasrude se, hvorledes Haarene, som
her skulle blandes og renses, hvirvle om hverandre i en vild Dands, hvorved
de alt for korte og tykke, som ikke egne sig til Filtning falde til Bunds og
samles i Skuffer forneden.

De saaledes behandlede Haar overgives derefter til en Fak- og
Filtemaskine (bastisseusé), der paa en meget sindrig Maade udfører det ovenfor
beskrevne besværlig og tildels meget usunde Arbejde med Fakning og
Filtning. I dette Øjemed udbredes den paa nys beskrevne Maade tilberedte,
uldagtige og løse Haarmasse igjen paa en Dug uden Ende T (Fig. 470), paa
hvilken den føres frem til et Par Metalvalser V, der atter overgive den til
en roterende grov Børste. Paa sin videre Vej kommer den endelig til en
Kanal A, som lidt efter lidt trækker sig sammen i vertikal Retning og ender i
en lang lodret Spalte, foran hvilken der staar en stor Kobberklokke C. Denne
Klokke, som er forsynet med en utallig Mængde smaa fine Huller, saa at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free