Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Haar, Børster og Tarme - Filtningen m. m. - Børster og Pensler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566
BØRSTER OG PENSLER
til Tækkefilt, i Skibsbyggeriet som Underlag for Kobberforhudning, paa
Dampcylindre og Damprør som slette Varmeledere.
Børster og Pensler. For at tilvejebringe Redskaber, der tjene til at
fyldestgjøre to saa forskjellige Øjemed som Renlighed og Farvers Anbringelse
paa en eller anden Gjenstand, maa Mennesket tage sin Tilflugt til det saa
nyttige men lidet renlige Svin. Svinebørsterne have i Virkeligheden en vis
kulturhistorisk Mission og Betydning; de ere saa meget mere uundværlige,
som de ikke fuldstændigt kunne erstattes af noget andet Stof, og det er
derfor naturligt, at Efterspørgselen efter Børster og deres Handelsværdi viser
en Tilbøjelighed til at stige. Børstehandelen udgjør en betydelig og
omfattende Handelsgren, hvor store Summer omsættes, og det er maaske ikke
alle bekjendt, at et Pund af de bedste Svinebørster i Almindelighed koster
c. 6U2 Krone; en af de store Fustager, hvori den sorterede eller usorterede
Vare kommer i den store Handel, kan derfor have en Værdi, der kan gaa
op til 2000—3000 Kroner.
Størst Betydning for Børstenbinderiet have Rygbørsterne, hvis Værdi
bestemmes efter Længden, Stivheden og Elasticiteten samt endvidere efter
Farven, saa at den hvide Børste med forøvrigt de samme Egenskaber er mere
værd end den graa, rødbrune, schatterede eller sorte, uagtet denne sidste i
Almindelighed er den længste og stiveste. Bløde Børster fra andre Dele af
Dyret, saavelsom Børster af unge Svin, anvendes ligesom Gedehaar til de
fine Fløjls- og Møbelbørster; ogsaa Uldhaarene hos Svinet og det øvrige
Affald bevares og benyttes paa forskjellig Maade. Hestehaar udgjør ogsaa
et Materiale for Børstenbinderiet; der tilvirkes heraf Skure- og Tandbørster;
af disse anses de sorte for at være de bedste. I den senere Tid har ogsaa
et Raastof fra Planteriget faaet nogen Betydning i Børstenbinderiet.
Piassavaen i Sydamerika, en eller rettere to Palmearter, leverer, den ene
grove brune, den anden hvide og mere fine, Fibre af betydelig Fasthed og
Sejghed, skjøndt ikke af saa stor Elasticitet som Svinebørster. Medens man
af de grovere Fibre forfærdiger stærke Koste og Skrubber, blive de finere
anvendte til Børster enten alene eller sammen med Svinebørster. Et slaaende
Bevis for dette Planteemnes Fortrinlighed er, at Ikke-Kjendere altid tager
Fejl af dets rette Herkomst og antager det for at være Fiskeben. Endnu
større Betydning end Piassavaen have Kokosnødfibrene faaet for denne
Industri. England indfører saaledes større Mængder heraf end af Svinebørster.
I Almindelighed ere de Svinebørster, som komme fra de nordlige Lande
de mest værdifulde. De bedste komme fra Polen og Rusland; Nordtyskland,
Ungarn o. a. levere kun en Mellemvare., Frankrig, England og selv Amerika
maa kjøbe grovere Børster fra andre Lande og indføre aarlig betydelige
Mængder. Englands Klima er mindre Skyld heri end hele Maaden, hvorpaa
dette Land driver sin Husdyravl, idet det nemlig har ladet sine gamle
indenlandske Svineracer dø ud og i deres Sted tillagt de kolossale Fedesvin, som
give alt undtagen Børster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
