Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Haar, Børster og Tarme - Børster og Pensler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØRSTER OG PENSLER.
569
have i dette Øjemed konstrueret en ny og paa Grund af dens Mekanisme
særdeles mærkværdig Maskine, som dog er saa indviklet sammensat, at den
ikke lader sig beskrive i Korthed eller uden mange Afbildninger. Vi ville
derfor indskrænke os til en kort Antydning af den Maade, hvorpaa den
arbejder. Maskiner, som arbejde med Stampeværk, afdeler Børsterne i smaa
Knipper, trykker disse ind i Hullerne i Indfatningen og fæster dem hver paa
sit Sted med Traad fra en Rulle, saa hurtigt, at 70 til 80 Stykker fastgjøres
i Minutet. Børsterne indsættes i Render paa en kamformet tilskaaret
Jernplade, som under sin gradvise Bevægelse fremad afleverer sit Indhold i en
midt for Renderne liggende Kanal. Kanalen danner en skrueformet Vej, paa
hvilken de Maskindele arbejde, som afdele Børsterne i lige store Dele, bøje
dem paa Midten og udstøde dem gjennem en rørformet Gang paa Maskinens
Underside. Naar Knippet kommer frem der, ombindes det af Maskinen med
en Metaltraad, som derefter afklippes og vrides derpaa ind i
Indfatningshullet, hvori Traadomvindingen trænger og virker som en Skruegænge. Den
Fører, hvorpaa Indfatningstræet er fastgjort, rykkes mekanisk et Skridt frem
for hver Indsætning af Børster og præsenterer saaledes stadigt et nyt Hul
til Fyldning. Den samme Mekanisme maa ogsaa benyttes ved Hullernes Boring,
for at Afstanden imellem dem kan blive nøjagtig den samme.
Af Pensler falde kun de grovere, der ere forsynede med Træskaft,
og som ere bestemte til Mur- og simplere Malerarbejde, ind under
Børstenbinderiets Omraade. Maaden, hvorpaa de forfærdiges og Børsterne bindes
sammen med Beg, Sejlgarn og Blikstrimler, ei’ saa simpel, at der ikke
behøves nogen særlig Beskrivelse. Derimod udgjør Tilvirkningen af Pensler til
alt Slags Kunstmaling i Almindelighed en særegen Industrigren, som kræver
en betydelig Færdighed og Nøjagtighed i Behandlingen af smaa Gjenstande.
En hel Mængde forskjellige Dyrearter maa, som bekjendt, i Kunstens Tjeneste
afgive deres Haar til Pensler; dog kan heller ikke her Svinebørster undværes,
thi til Oliemaling kan paa Grund af Farvernes Sejghed kun benyttes Pensler
af Svinebørster, og alle Arbejder, undtagen i enkelte Tilfælde, hvor der
for-langest en overordentlig Finhed, udføres med disse. Til disse Pensler
benyttes de blødeste Børster af det tamme Svin; bedst ere Børster fra
Champagne, dernæst de frankiske og hessiske. Endskjøndt Pensler til Oliemaling
i Størrelse nærme sig de almindelige Børstenbindervarer, udkræver dog deres
Tilvirkning den samme Omhu som de smaa Haarpensler og sker ogsaa paa
samme Maade, blot med den Forskjel, at Børsterne ikke anbringes i en
Pennepose men i et Blikrør, som senere bliver forsynet med Træskaft.
Til de bløde Pensler anvendes i de fleste Tilfælde udelukkende
Hale-haar; kun af nogle faa Pelsdyr kan hele Haarbeklædningen bruges. Man
udvadsker med Alunvand Fedtet af Halerne eller Skindene, lægger dem derpaa
24 Timer i Vand, udtrykker Vandet ved at stryge i Retning med Haarene
og tørrer dem. Derpaa fattes Haarene med en Tang og afklippes i smaa
Knipper med en Sax tæt ind til Skindet. Haarknipperne ordnes efter Længden,
da det er af Vigtighed, at alle Haarene til en Pensel have samme Længde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>