- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
575

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Læder; Sko- og Handskemageri - Indledende Bemærkninger - Skomageren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. SKOMAGEREN.

575

Perler m. m. til Forfærdigelsen af smagfulde og elegante Smaasager, saa som
Portefeuiller, Albummer, Notitsbøger, Cigarfutteraler, Necessairer,
Visitkortfutteraler, Blækhusetuier og en Mængde andre Gjenstande af forskjelligste
Art og til de mest forskjellige Formaal. Indførelsen af Brevtaskerne og
Læderportemonnaierne i Stedet for de tidligere Punge, hvilket allerede ligger
en Del Aar tilbage og havde en ligesaa hurtig som gjennemgribende
Fremgang, kan betragtes som en af den finere Læderindustris første og varigste
Sejre. Wien er den vigtigste Plads for denne Industri og har fuldstændigt
besejret sine Konkurrenter. Selv Paris maatte tilstaa, at det ikke kunde
træde i Skranken med saa gode Produkter som de, Wienerhusene bragte
i Handelen. De største af disse have storartede Magasiner i den franske
Hovedstad.

En anden moderne Smagsretning har i en utrolig Grad forøget For
bruget og Tilvirkningen af en særlig Sort Læder, nemlig det lakerede.
Skomageren saa vel som Sadelmageren, Karetmageren og Vognfabrikanten
m. fl. anvende stift og bøjeligt lakeret Læder i alle Former. I Tyskland
drives denne Industrigren navnlig i de sydlige Egne, hvad navnlig angaar de
bekendte Frankfurter Læderarter, der dog kun for den mindste Del komme
fra selve Frankfurt; de komme derimod for det meste fra adskillige andre
nærliggende Byer, blandt hvilke navnlig Worms udmærker sig.

Det er ikke uden Interesse at lægge Mærke til, hvorledes
Udsmykningskunsten har forstaaet at anvende Læder til en Mængde forskjellige Ting.
Man forfærdiger nu af Læder, navnlig for at drage Nytte af Affaldet, de
nydeligste flettede Sager saa vel som kunstige Læderblomster; fremdeles ved
Udbankning og Presning mange Slags plastiske Forsiringer, som Rosetter og
lignende, der anvendes paa forskjellige Maader.

Den varigste Fremgang og største Udvikling finde dog de specielle
tekniske Industrigrene, naai’ de, i Stedet for kun at tjene Moden, bæres og
løftes af virkelige nationale Sæder og Tilbøjeligheder. Saaledes bragte
Middelalderens Riddervæsen de tyske Mesteres Kunstfærdighed i at smede Sværd,.
Harnisker og Panserskjorter, Skydevaaben og Tilbehør til Ridning til en
saadan Højde, at de heri stod uovertrufne, og paa samme Maade ere i vore
Dage de engelske Sadler, Pidske og øvrige Ridetøj ubestrideligt de bedste i
Verden, idet Englændernes Sans for Sport stedse sikrer dem et stort Publikum,,
der forstaar at vurdere dem og har Evne til at betale dem.

Skomageren staar af alle Læderkunstnere naturligvis i det nærmeste
Forhold til hvert enkelt Individ; han skal sørge for en god Fodbekiædning,
hvad der er en uundværlig Betingelse for det almindelige Velbefindende.

Naar vi nu skulle kaste et Blik ind i Værkstederne for Fodbeklædning,,
sker det kun for at vise, at det gamle hæderlige Haandværk ikke er saa
stillestaaende, som det maaske kunde synes, men at tvert imod Fremskridt
og nye Indretninger ogsaa have trængt sig her ind. Falder dette nu end
mindst i Øjnene hos den enlige, Maal tagende Mester (vi ville dog nu overalt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free