Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Arbejdsprisen - Raastoffets forøgede Værdi ved Arbejdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLÜTNINGSBEMÆRKNIN GER
609
Afbrydelser i Arbejdsfortjenesten indvirke, som pleje at forefalde paa et vist
Arbejdsomraade.
Nationaløkonomerne have af disse Data formaaet at udregne, hvilken
Kapital ethvert Individ repræsenterer, men disse Synspunkter kunne heller
ikke fra nogen anden Side ustraffet lades upaaagtede. Arbejderen maa agte
paa dem for at kunne ernære sig selv og sin Familie, Arbejdsgiveren for at
kunne sikre sig de tilstrækkelige Arbejdskræfter, Staten og Samfundet for
at kunne bestaa. Det er ene Arbejdet, ikke Naturen, som holder
Menneskeheden oppe; den trives ikke som Planten ved Regn og Solskin men blot ved
en fornuftig Anvendelse af sin Kraft. Raastofferne ere derfor mer eller
mindre kun Midlet, hvorved det bliver muligt for Arbejdet af gjøre sig
værdifuldt.
Raastoffets forøgede Værdi ved Arbejdet er derfor en nærliggende
Gjen-stand for Undersøgelse og kan mere end noget andet give os en Forestilling
om den Indflydelse, som vel ordnede Arbejdsforhold udøve paa den
almindelige Velstand. Naar vi sammenligne de mange Skatte, Jorden giver os, den
Tilvæxt, vor Formue faar af Naturens altid aabne Haand, med de langt
større Bidrag til Forøgelse af vor Rigdom, som vort eget Arbejde yder, da
kunne vi vel have Grund til at være stolte. En Guldklump, som udvadskes
af Kaliforniens Jordbund, har næsten en lige saa stor Værdi, som en
Guldmønt af samme Vægt paa Vexellererens Bord, en antaget Værdi, som, da
Arbejdet saa godt som ikke har nogen Del deri, under visse
Omstændigheder kunde synke ned til en fuldkommen Værdiløshed. Alene Kunsten
formaar at fordoble Guldets Værdi. Naar vi altsaa vide, at der i Aarene
1856—1866 over hele Jorden er indvundet omtrent 6 Millioner Pund Guld,
kunne vi med Tallet 5,670 Millioner Kroner saa omtrent udtrykke, hvor
meget de nu ere værd efter at være forarbejdede, thi kun den mindste Part af
Guldet undergaa en saadan yderligere Forarbejdning, som gjør det mere
nyttigt for os, end naar det i Form af Mønter anvendes som Byttemiddel.
Værdien af det Sølv, som er indvundet i samme Tid, kunne vi allerede
ansætte endel højere end det raa Metals Gjennemsnitspris, thi foruden sin
Egenskab som Kunstmateriale har det ogsaa mange tekniske Anvendelser, i
hvilket Øjemed det forarbejdes ved et vanskeligt og kostbart Arbejde.
Overhovedet vinde dog de ædle Metaller kun en ubetydelig Værdiforhøjelse ved
Bearbejdning.
Ganske anderledes forholder det sig derimod med Stenkullet. Det
vinder ganske vist intet ved det menneskelige Arbejde, men det er selv
Arbejde og som saadant den mest værdifulde Skat, Jorden formaar at byde.
Alene dette vilde kunne blive en absolut Værdimaaler, hvad Guld og Sølv
aldrig kunne. Med Stenkullet kan jevnføres de Næringsstoffer, som
Dyre-og Planteriget give os; de ere Liv, Kraft og Varme; deres Værdi bestemmes
af deres Indhold paa Næringsstof og maa derfor ogsaa under alle Forhold
for det samme Stof være temmelig konstant. Ere absolut taget Nærings-
Opfindelsernes Bog. VII.
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
