Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Raastoffets forøgede Værdi ved Arbejdet - Patenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
611
Monopoler og lignende, der paa det industrielle Omraade have antaget Formen
af Patenter.
Patenter. Om Patentbeskyttelsens Berettigelse er der blevet baade
talt og skrevet meget. Vi ville her kun berøre Hovedpunkterne af dette
Spørgsmaal, da det ellers vilde føre os for vidt, men det er paa den anden
Side i en Bog, som bærer Navnet Opfindelsernes Bog, af for stor
Vigtighed til helt at kunne forbigaas. Der er Lande, som Frankrig og de
forenede Stater, hvor det aandelige Arbejde nyder en vidtstrakt Beskyttelse,
og der er andre, som Tyskland, hvor det kun er beskyttet paa visse
Om-raader, og atter andre, hvor det mere eller mindre maa savne enhver
Beskyttelse. Hvert enkelt af disse Systemer beraaber sig paa en utallig Mængde
Grunde, men til noget almindeligt anerkjendt Retsbegreb i denne Henseende
er man ikke kommet.
Den Nation, som i sin Midte tæller de mest opfindsomme Hoveder,
Nordamerikanerne, udtalte sig paa Pariserudstillingen Aar 1867 ubetinget for
Patenter, i hvilke de se en af Hovedaarsagerne til Fremskridtet i Industri og
Haandværk, og saa naturligt falder denne Beskyttelse dem, at
Patentkommissionen i sin Aarsberetning for Aar 1863 mener at burde indlede sin
Undersøgelse over Patentvæsenets Berettigelse med en Undskyldning for, at den
overhovedet underkaster et Spørgsmaal om Ejendomsretten en Prøvelse.
Ogsaa den sidste Patentkommission i Anledning af Udstillingen i Wien
udtaler sig for en vedblivende Beskyttelse for den aandelige Ejendom.
I England blev der allerede i Aaret 1852 af Parlamentet nedsat en
Kommission til Undersøgelse af dette Spørgsmaal, hvor der blandt alle de
store Industridrivende, hvis Mening om Spørgsmaalet blev indhentet, ikke
hævede sig en eneste Stemme for Patentrettens Ophævelse. Den berømte
Nationaløkonom Ricardo udtalte sig vel imod denne Ret, men paa den
anden Side optraadte John Stuart Mili, den varme Forfægter af
Nærings-og Handelsfrihedens Principer, for Beskyttelse af Opfindelser. Patenter, siger
han, ere ikke Monopoler og gjøre ikke Varen dyrere til Fordel for Opfinderen
(en Opfindelse, som fordyrede Varen, var ingen Opfindelse), men afgive blot
som Belønning til Opfinderen en Del af den ved den billigere
Tilvirknings-maade indvundne Gevinst, for hvilken Publikum har ham at takke. At
Opfinderen bør belønnes for den Tjeneste, han gjør Samfundet, kan ikke
bestrides. Hvis alle havde Ret til at gjøre hans Talent frugtbringende uden at
behøve at have den Møje og Bekostning, han har anvendt for at bringe sin
Ide i en praktisk Form, saa vilde kun meget rige Personer eller saadanne,
som alene virkede i almen filanthropisk Retning, kunne underkaste sig dette
Besvær, eller ogsaa maatte Staten give Opfinderen en offentlig Belønning.
Herimod var der intet at indvende, hvis der handledes om Opfindelser af
ubestridelig almindelig Nytte, men i Almindelighed er en udelukkende Ret
paa bestemt Tid at foretrække, da den ikke beror paa noget Skøn men paa
Opfindelsens praktiske Værd. Jo større dette er, desto større bliver ogsaa
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
