Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Patenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
613
staaende ved den første Opfindelse, og Udviklingen og Benyttelsen af disse
Farver vilde ikke være kommen videre. Runge opdagede Anilinfarverne i
Aaret 1837; i tyve Aar blev der ikke udtaget noget Patent paa dem, og
hvad havde Industrien og Videnskaben i denne Tid gjort af Opdagelse eller
vundet derved? I de sidste tyve Aar er der udtaget i hundredvis af Patenter
med Hensyn til disse Farver, men hvilken Udvikling er ikke naaet? Svaret
paa dette Spørgsmaal er talende nok.
Af hvad vi nu have sagt om Patentvæsenet maa man ikke drage den
Slutning, at det skulde være Statens Pligt overhovedet at priviligere Arbejdet,
specielt at understøtte det mod Kapitalen og gjøre det uafhængigt af dennes
Indflydelse. Dette vilde være en fuldstændig Misforstaaelse af Forholdene.
Aandeligt Arbejde og mekanisk Arbejde ere, som vi have set, efter deres
Natur fuldstændigt forskjellige og lade sig ikke maale med samme Maalestok.
Det aandelige Arbejde behøver Beskyttelse, da den første den bedste kan
udbytte andres Arbejde uden at træde i noget Gjensidighedsforhold til
Arbejderen. Det aandelige Arbejde er uden Beskyttelse ingen Vare eller er
det i alt Fald kun en eneste Gang; for at det overhovedet kan gjøres til en
saadan, som kan indbringe en passende Erstatning, maa dets Produktion
lægges udelukkende i Arbejderens egne Hænder; deraf opstaar Patent,
Forlagsret o. s. v. Det mekaniske Arbejde kan i og for sig have en absolut
Værdi, som for det laveste legemlige Arbejde kan bestemmes efter
Sammenligning med Dampmaskinens, Stenkullets Kraftækvivalent. Ogsaa et højere
Arbejde, hvor der fordres Dygtighed, Eftertanke og Fantasi, vedbliver altid
at være en Vare, hvis Besiddelse kun med Arbejderens Samtykke kan gaa
over til en anden, og hvis relative Værdi efter Sted og Tid ikke er
underkastet nogen Usikkerhed, og da det for hver Gang kun udføres i en vis
Mængde for en enkelts Regning, er den Godtgjørelse, der faas derfor,
Gjen-stand for en frivillig Overenskomst. Ingen behøver Statens særlige
Beskyttelse for ikke at komme i det Tilfælde uden Erstatning at maatte forrette et
saadant Arbejde, ligesom heller ingen paa den anden Side skal finde Lejlighed
til imod Arbejderens Villie at tilegne sig hans Arbejde. Naar der derimod
er Tale om aandeligt Arbejde, da kan der ikke finde en saadan Taxering
Sted; enhver vil uden Godtgjørelse kunne sætte sig i Besiddelse deraf, og
derfor maa Arbejderens Ejendomsret dertil beskyttes.
Vi kunde fortsætte disse Betragtninger over Arbejdet langt videre, men
vilde da komme udenfor de Grænser, vi have sat os for dette Værk og
skulle kun endnu, inden vi slutte, pege hen paa den Betydning for Arbejdet
og dets Værdi, der ligger i Omsætnings- og Kommunikationsforholdene, som
ere under uafladelig Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
