Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning.
Vor Tid gaar frem med Kæmpeskridt, navnlig hvad Opfindelser i praktisk
Retning angaar. Ideer, der i Dag endnu ligge i Svøbet, ere udvoxne i Morgen
og kunne allerede den næste Dag i Form af nye Opfindelser, nye Forbedringer
indtage deres Plads mellem alle de mange Resultater af Menneskeaandens
rastløse Higen og Arbejden opad imod den ideelle Fuldkommenhed. Hvor
kort er det ikke, siden vi første Gang hørte Tale om Edison og hans
utrættelige Virksomhed for at drage Elektriciteten ind mellem de Naturkræfter,
som Mennesket allerede havde forstaaet at tage i sin Tjeneste, og hvor tydeligt
maa vi ikke mindes, at vi trak paa Smilebaandet, naar vi hørte om Manden,
der havde etableret sig som »Opfinder« i Munloo Park, medens vi nu — saa
faa Aar efter — daglig tale pr. Telefon og betragte elektrisk Belysning af
Lokaler som noget dagligdags. Nu vide vi, at selv en Jules Verne’s
dristigste Fantasier mulig i en nær Fremtid kunne blive til Virkelighed, at
Elektriciteten rimeligvis vil afløse Dampen som bevægende Kraft, og at vi snart
ville belyse og opvarme vore Værelser ved Hjælp af denne Naturkraft, for
hvis Vælde Fortidens Mennesker ydmygt bøjede deres Hoveder, og som de
satte blandt Guderne.
Vor Tid er en Virksomhedens og Arbejdsomhedens Tid; Borgernes
politiske Ligestillethed i Staten og Næringsfriheden, der blev en Følge heraf,
have frigjort Talentet og givet Stødet til en frembringende Virksomhed, hvortil
Arbejdsomheden med Lyst og fornyet Kraft har kunnet hengive sig. De
sammenhobede Kapitaler bleve frigjorte og kom i Bevægelse. Opfindelse fulgte
paa Opfindelse, en ny Industri blev afløst af en endnu nyere; nye Erhverv
dannedes i hundredvis, som skabte nye Fornødenheder, hvilke de atter
tilfredsstillede, ganske vist ofte til den enkeltes Skade men til Almenhedens Gavn.
De forøgede Livets Behageligheder men krævede samtidigt større Anstrengelse;
de unddrog Provinserne deres Arbejdskraft ved at trække den til de store
Byer, men de gav til Gjengæld Maskiner, der havde hundrede Hænders Kraft.
Næringsfriheden forøgede Konkurrencen; den, som vilde holde paa sine Kunder,
ma.atte lære at arbejde hurtigere, billigere og bedre, ja han maatte endog se
Den nyeste Tids Opfindelser. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>