Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier - Tyskland og Østrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR.
salene erindrer om det nye Musæum, der var udkastet af Stüler men
blev fuldført af Strack. Denne Mester beviste derimod sit Talents særlige
Dygtighed ved forskjellige sirligt gjennemførte og i deres Prunkløshed
tiltalende Villaer og andre Beboelseshuse. I samme Retning og med endnu
større Resultater arbejdede Hitzig; hans talrige fortrinlige Villaer i Berlins
Thiergarten Kvarter, navnlig i Viktoriagaden, grundlagde hans Berømmelse
næsten mere end hans monumentale Værker. Blandt disse sidste er Berlins
Børs, opført 1859 — 1864 (Fig. 2); det er en Komposition med kraftige
Former, der ere brudte af mægtige, dekorativt virkende Søjlerækker, og som
vakte særlig Opsigt fordi det var den første monumentale Bygning i Berlin,
Fig. 6. Akademiet for de bildende Kunster i Wien.
■der var opført af rent Stenmateriale. Et Vidnesbyrd om det Fremskridt,
Hitzigs Stil gjorde henimod Renaissancen, paavirket af Berlins yngre Kunstnere,
•er Rigsbanken i Berlin (Fig. 3) opført 1869—1876; i denne statelige
Bygning har han vist, hvor alvorligt han har taget det med Behandlingen og
Anvendelsen af det for Haanden værende Materiale.
Martin Gropius (f. 1824, d. 1881), der som oftest arbejdede sammen
med Schmieden, holdt sig derimod ganske paa Schinkels Grund, samtidigt
med at han udmærkede sig ved en stor kunstnerisk Finhed og en ædel
gjennemtænkt Behandling særligt af det dekorative. Herom vidne hans
Universitetsbygninger i Greifswald og Kiel og navnlig
Kunstindustri-musæet i Berlin. Ikke mindre betydelig var Richard Lucä (f. 1829,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
