Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier - Tyskland og Østrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR.
Nüll og Siccardsburg sejrede i Konkurrencen om Opførelsen af
Operatheatret i Wien (1861—1868), en Bygning, som trods de mange
Angreb dog hører til de betydeligste i Nutiden. (Fig. 9.)
Den mest betydelige Elev af de to Mestere, der altid arbejdede i
Fællesskab, er Baron Heinrich Ferstel (f. 1828), som endog overgaar dem,
hvad Kompositionstalent og Sands for det monumentale angaar. Endskjøndt
han som sejrende i Konkurrencen om Votivkirken i Wien (1855) først kom
Fig. 16. Den ny Garnisonskirke i Stuttgart af Dollinger.
i Forhold til Gotiken, viste det sig dog, at han følte sig mere tiltrukket af
den italienske Renaissance, som han havde studeret paa sine Rejser. Ved
en mesterlig Løsning af Tegningen til Nationalbanken i Wien ydede han
sin Tribut til Stilen i Münchener Retningen, men det er dog egentlig
først Bygningen af det østrigske Musæum (1867—1871), der viser Ferstels
Mesterskab i at benytte de reneste Former af en ædel Renaissancestil.
Ogsaa paa Wiener Universitetet, der stod under Bygning (se Fig. 7)
anvendte Ferstel den italienske Renaissance, idet han holdt sig til Forbilleder
fra de romerske Paladser i Højrenaissancen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
