Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR.
gjorde sin Dygtighed ved Anlæget af Place de la Concorde og Place
de l’Etoile, ved Cirque Napoleon og ved Cirkus ved Boulevard des
filles de Calvaire, samt endelig ved Nordbanegaarden (1861—1865), der
vel forekommer noget tør i Anlæget, men som har saa meget desto større
Betydning ved den dristigt konstruerede Halle.
Louis Josephe Duc (f. 1802, d. 1881) er den mest betydelige
Efterfølger af den kølnske Mester og udmærker sig ved en vis ædel Simpelhed
og stor Finfølelse, hvilket fremgaaer af hans Udførelse af Detaillerne; hans
Palais de Justice, en storslaaet anlagt Bygning, er i hvert Tilfælde en af
Fig. 28. Raadhuset i Odense.
Nutidens mest aandfulde Bygninger (Fig. 20). Ved Indførelsen af en rigere
Gruppering og forskjellige Buekonstruktioner gaar imidlertid ogsaa han allerede
ud over de antike Former, saaledes som de med en vis Stivhed havde hersket
under det første Kejserdømme og til Dels ogsaa i den følgende Periode. En
Forbindelse mellem de klassiske Former og de moderne Bygningsideer søgte
ogsaa Henri Labrouste (f. 1801, d. 1875) at opnaa; ved Façaden paa
sin Hovedbygning, Bibliotheket St. Geneviëve (1843—1850) maatte han
ganske vist bringe Ludvig XIH’s Arkitektur i Anvendelse, men i den store
Læsesal, navnlig i det af flade Kupler bestaaende Loft, der hviler paa slanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
