Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR.
læsselse. I lignende Baner bevæger Davioud (f. 1823) sig; hans Theàtre
Chatelet, Theatre Lyrique (begge 1860—1862) og Orphéon municipal
bære Vidnesbyrd om betydelig kunstnerisk Kraft og fin Opfattelse af monumental
Skjønhed. I den Bygning til festlig Brug, som han sammen med Bourdais
opførte til Verdensudstillingen 1878 paa Trocaderopladsen, optager han
derimod orientalske Former paa en just ikke heldig Maade. Magne’sTheàtre
Vaudeville slutter sig ogsaa i Henseende til den fortrinlige Indretning heldigt til
Daviouds Værker. Paa Højden af Theaterbyggeriet, navnlig paa Grund af sin
dekorative Rigdom staar den store Opera (1861 til 1874) af J. L. Oh.
Fig. 30. Marmorkirken, naar den er fuldført.
Garnier. Medens den rige Leddeling i denne Bygnings Ydre skader
Total-virkningen, gjør den i sit Indre en overordentlig Virkning ved den største
Pragt, som navnlig fremkaldes ved det værdifulde Materiale, den dygtige
Benyttelse af alle den moderne Tekniks Fortrin og ved en mesterlig Anvendelse
af de forskjellige, hinanden supplerende Kunster i de plastiske som i de
malede Prydelser. (Se Opf. B. I, 216).
I en beslægtet Retning arbejde de mest moderne Arkitekter i det
nuværende Paris; her skulle særlig nævnes Ballu og Deyruthes, der ere
bievne bekjendte ved deres Gjenopførelse af Hötel de ville.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
