Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier - England - Belgien - Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR.
37
derfor været uden Indflydelse paa andre europæiske Landes Kunst. Derimod
har den havt en stor Betydning for Amerika, hvor den tyske Kunst imidlertid
ogsaa har vundet Indgang, navnlig ved Schwarzmanns
Verdensudstillingspalads og talrige Privatbygninger i Filadelfia.
Det er derimod den franske Skole, der har erobret det største Omraade
i Europa. I Belgien byggede Ludovicus Roelandt (f. 1786, d. 1864)
Universitetet og Justitspaladset i Gent i fransk-italiensk Renaissance, sluttede
sig derpaa til den nyere franske Stil og byggede der Theatret i denne. De
nye Bygninger i Brüssel vise i høj Grad den franske Indflydelse, hvoraf ogsaa
Fig 33. Nationaltheatret i Kjøbenhavn.
T. F. Suys (f. 1783, d. 1861) var paavirket og i endnu højere Grad hans
Søn Leon Suys, som i den mægtige Børs i Brüssel (1868—1873)
tilstræbte en Forbindelse af Néo-Grec og Renaissance med en højst malerisk
monumental Virkning. Denne Bygning er dog i den nyeste Tid bleven
over-truffet af Poelarts Justitspalads i Brüssel (Fig. 23) og af Barkelmans i
Antwerpen.
Skjøndt man i Italien havde et saa rigt hjemligt Studiemateriale, har
man dog til Dels fulgt Franskmændenes Exempel, men de moderne
Beboelseshuse i de større Byer ere dog opførte i italiensk Renaissance.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
