Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier - Danmark - Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR.
43
Odense (dygtige Murstensbygninger) og Holsøe (enj Mængde
Jernbanestationer Landet rundt).
Norge var ved Adskillelsen fra Danmark for fattigt, og Interesserne
for meget optagne i andre Retninger, til at Bygningskunsten nogenlunde
blomstrende kunde udfolde sig, og desuden var man saavel i Hovedstaden
som i Provinsbyerne ganske uvant med at benytte arkitektonisk Bistand ved
sine Byggeforetagender.
Den første større arkitektoniske Opgave, som kom til at foreligge, var
i et nydannet Kongerige ganske naturligt en Kongebolig. Planen hertil
udarbejdedes af den indvandrede danske Arkitekt Hans Linstow (1788 — 1851),
Fig. 36. Synagogen i Stokholm.
og Slottet udførtes under hans Ledelse, men frembyder forøvrigt ikke noget
særdeles i arkitektonisk Henseende. Linstow var ikke nogen videre original
Begavelse, men han virkede dog efter bedste Evne for ad forskjellige Veje
at indføre en bedre og renere Smag. Hans Bestræbelser vare dog ikke altid
heldige, saaledes kunne hans Udkast til Kirkebygninger ikke staa for en
moderne Kritik.
Christian Henrik Grosche (f. 1801), som studerede ved
Kunstakademiet i Kjøbenhavn, hvor han vandt flere Medailler, har foruden en Del
mindre vel lykkede Bygninger, f. Ex. Børsen, Banken, Rigshospitalets kirurgiske
Afdeling etc., præsteret en Række dygtige, selvstændige Arbejder, som
anvise ham en smuk Plads i den norske Bygningskunsts Historie. Her skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
