Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Bygningskunstens nyere Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
BYGNINGSKUNSTENS NYERE TEKNIK.
store Træmasser frembyde det bedste Stof for Udbrudet og Vedligeholdelsen
af en Ild, ligesom de fleste Ildebrande i Virkeligheden opstaa i Tagrummene;
men Tage af Jern yde derimod en meget ringe Beskyttelse imod Vejrligets
Indflydelser. Da Jernet er en fortræffelig Varmeleder, blive Tagrummene
naturligvis om Sommeren meget varme, om Vinteren meget kolde, hvilken
Ulæmpe da meddeles til hele Bygningen. Jernet har saaledes hidtil kun fundet
en forholdsvis ringe Anvendelse til Tagværker paa Beboelseshuse og træffes
for det meste kun i Skikkelse af Bjælker og Søjler, medens det allerede i
længere Tid næsten udelukkende har været i Brug ved Fabriker og Lagere,
Torve- og Jernbauehaller, hvor det ganske har fortrængt Trækonstruktionerne,
i Særdeleshed paa saadanne Steder, hvor det kommer an paa at lægge Tag
over større Rum. I enkelte Tilfælde har man anvendt Jerntag ogsaa paa
Kirker, saaledes f. Ex. paa Kuppelen til den nye Synagoge i Berlin.
Jern anvendes meget til Vindusrammer i Værksteder, Fabriker og
lignende Lokaler. I Almindelighed vilde det ikke egne sig til denne
Anvendelse i et nordligt Klima, særligt til beboede Lejligheder, fordi Kulde og
Varme have en Indflydelse paa Jern, der er modsat den, de have paa Træ,
Jern udvider sig, Træ trækker sig sammen ved Varmen; Træ udvides ved
den Fugtighed, som ledsager Kulden, Jern trækker sig sammen i Kulden.
Hvor vidt Staalet vil komme til at overtage Jernets Rolle i Husbyggeriet,
vil rimeligvis afgjøres i den nærmeste Fremtid. Som Følge af de nyere
Fabrika-tionsmethoder, om hvilke Læseren vil finde nærmere i Afsnittet:
Bjergværksdrift og Metaltilvirkning, lader nemlig Staalet sig nu fremstille næsten til
samme Pris som Jern, medens det, hvad Varighed og Lethed angaar, staar
betydeligt over sidst nævnte Metal. Det nye Byggemateriale har saaledes
alle Fordele paa sin Side.
Ganske vist afgiver et Bygningsværk, der er udført i Jern eller Staal,
ikke et saa vindende og kunstnerisk Skue som et, der er bygget af Træ og
Sten; de arkitektoniske Former kunne ikke rigtigt gjøre sig gældende, fordi
deres Dimensioner ere for ringe, til at de kunne træde frem paa en
tilfredsstillende Maade ligeoverfor Bygningens Størrelse;’ denne Mangel bliver dog,
om ikke ophævet, saa dog betydeligt formindsket ved den praktiske Nytte,
som Jernkonstruktionerne yde.
Jerntagene bestaa af »Tvær-« og »Længdeforbindelser«.
Tværforbindelserne, de saa kaldte »Hovedspærfag«, hvile paa Mure, Søjler eller Piller;
de ligge i bestemte Afstande fra hinanden, parallelt, naar Rummet, hvor over
Taget skal lægges, er retvinklet, og radialt, naar det er polygonalt eller
kredsformet. De enkelte Spærfag ere forbundne med hverandre i Retning
efter Længden ved Hjælp af »Aase«, hvorpaa Lægterne ere anbragte, til
hvilke igjen Tækningsmaterialet skal befæstes. Betragter man Tagets ydre
Form, vil det enten være en skraa Flade, og man skælner i saa Tilfælde
mellem Pulttag (Fig. 40) og Saddeltag (Fig. 41), eller Taget udgjør en Del
af en cylindrisk Flade, og der fremkommer da en Segmentbue (Fig. 42), en
Halvkredsbue (Fig. 43) eller en Spidsbue (Fig. 44).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
