Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Bygningskunstens nyere Teknik - Anlæget af Stæder, Gader og større Pladser, Udvidelser af Byer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
BYGNINGSKUNSTENS NYERE TEKNIK.
Ved Bygning af Fabrikskorstene og ved Reparationer af samme kræves
naturligvis Stilladser af betydelig Højde; de ere midlertid baade kostbare og
ere vanskelige og tidsspildende at opføre. Man benytter derfor hyppigt nogle
ejendommelige Glidestilladser, der kunne flyttes efter Haanden, som det
behøves, og som derfor lette Arbejdets Udførelse meget.
Naar en saadan Skorsten skal bygges, anbringes i hele dens Højde og
i lige Afstand fra hverandre fire Tandstænger, der bestaa af lige lange
Stykker, som fæstes paa Murværket ved Hjælp af lange og stærke Spigere;
alt som Arbejdet skrider fremad, forlænges Tandstængerne op efter. Ind i
disse Tandstænger gribe Tandhjul, som drejes ved Hjælp af Sving, der
findes paa det flyttelige Stillads; paa denne Maade kan dette altsaa hæves
og sænkes efter Behag. Naar Bygningen eller Reparationsarbejdet er
fuldendt, kan man atter tage Tandstængerne ud af Skorstenen. —
De i det foregaaende anførte og beskrevne Exempler paa Jernbygning,
Tækkematerialier og Stilladser ere kun en ringe Brøkdel af alt det nye, som
er blevet opfundet paa disse Omraader af Bygningsvæsenet; ganske vist er
der mange af disse nye Opfindelser, som endnu ikke fuldt have staaet deres
Prøve i Praxis, og vi have derfor ej heller villet drage dem frem her; i
andre Afsnit af denne Bog vil der ogsaa ofte blive Tale om saadanne af de
nyeste Opfindelser, der i Fremtiden ville komme til at spille en Rolle i
Bygningsvæsenet, men som nu kun kunne være af Interesse for Fagmænd.
Med det her meddelte have vi kun villet antyde den Retning, hvori
Opfindelserne og den videre Uddannelse bevæge sig, og de Veje, paa hvilke
de muligt ville slaa ind i den nærmeste Fremtid.
Anlæget af Stæder, Gader og større Pladser, Udvidelser af Byer.
Flertallet af de europæiske Byer have en Kærne af et endnu stadigt
middelalderligt Anlæg. Dette Forhold afgiver visse Grundbetingelser for Byens
offentlige Liv; først og fremmest Torvet med det paa samme liggende Raadhus
og de i umiddelbar Nærhed deraf liggende offentlige Bygninger.
Som oftest er ogsaa et andet Torv nødvendigt, hvor der forhandles de
Produkter, som Landet fortrinsvis frembringer. Kirken, der af Kultushensyn
altid vender Koret mod Øst, staar midt inde mellem Husene omgivet af en
Kirkegaard. Det hele omsluttes saa snævert som muligt af Mure eller Volde,
for at Byen kunde forsvares af et lille Antal Borgere. Fra Portene føre i
Almindelighed Hovedgaderne i krumme Linier til Torvet, hvor ved det
forhindres, at fjendtligt Skyts kunde ramme dette udefra.
Endnu paa den italienske Renaissances Tid i Slutningen af det 15de Aarh.
holdt man fast ved disse Grundsætninger. Den berømte Arkitekt Leo
Bat-tista Alberti forlanger vist nok for Hovedgadernes Vedkommende, at de
skulle danne lige Linier, og at Husene skulle være af samme Højde med
lige store Portiker, men iøvrigt mener han baade af æsthetiske og praktiske
Grunde, at Gaderne bør være bugtede, fordi Byen herved tager sig større ud
og Husene præsentere sig lidt efter lidt og frembyde Afvexling for Øjet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
