Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De mangfoldiggjørende Kunster - Slutningsbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER
95
desuden en Mængde Opfindelser og Forsøg, som dels begynde at faa Fodfæste
i det praktiske Liv, dels allerede have vundet Borgerret. Men der er ogsaa
tekniske Fremgangsmaader ved mangfoldiggjørende Kunst, der skrive sig fra
tidligere Tid og atter ere komne i Brug, og som nok fortjene at paaagtes.
Kastenbeins Sætte- og Aflæggemaskiner ere saaledes to forbedrede
Apparater til ad mekanisk Vej at kunne iværksætte Skriftens Sætning og
Aflægning. Med Sættemaskinen kan man sætte 6000—8000 Typer i Timen,
altsaa tre til fire Gange saa meget som en øvet Sætter.
For at gjøre Farvetrykning hurtigere og simplere har man Maskiner,
der trykke med indtil fem Farver. Til Tapettrykning har man en
Tolvfarve-maskine. Alle disse Apparater spare Tid og arbejde meget nøjagtigt.
Bestræbelsen efter at fixere
det talte Ord, ikke ved
Menneske-haand men ved et særligt Apparat,
har allerede ført til at fremstille
ret interessante
Stenografermaskiner, der ere prøvede i Praxis.
Fonotypen, som skulde fremstille
Lydbølgernes Bevægelse ad
da-guereotypisk Vej, Scotts
Fonoauto-graf, som søgte at opfange det
menneskelige Sprogs Lyde ved
Hjælp af Fotografien paa en Flade,
og i den nyeste Tid Edisons
Fonograf ere Forløbere for de
forskjellige Arter
Stenografermaskiner. I et Par Aar har man
i det italienske Senat anvendt
Michel as System (Fig. 65),
hvor de forenede Skrifttegn ved Tryk paa Tasterne vise sig ganske tydeligt
trykkede paa en Papirstrimmel uden Ende. Ved Hjælp af Gentilis
Hurtig-skriveapparat skal man i en Tegnskrift, som let kan deciffreres, kunne fixere
Ordene paa Papiret ligesaa hurtigt, som de blive udtalte. Hans Maskine
be-staar af et Tale- og et Skriveapparat. Taleapparatet tages i Munden og
bestaar af en tynd krummet Metalplade, som slutter op til Ganen, af en lille
Hage, som bliver stemmet imod Indsiden af Undertænderne, og af en Række
Vægtstænger, som under Talen berøres af Tungen eller Læberne.
Skrive-apparatet derimod bestaar af en Elektromagnet, en Farvebeholder og en
Skriverulle. Alt som Stemmeorganerne bevæges, bliver nu denne eller hin
Vægtstang sat i Bevægelse, hvorved der frembringes en elektrisk Strøm, som
aftrykker Skriverullens tilsvarende Bogstav paa Papiret. Bartholomeus i
St. Louis har opfundet en »Stenograf«, hvor Trykningen foregaar ved Hjælp
af et Klaviatur med ti Taster, hvorved det ønskede Tegn aftrykkes paa en
endeløs Papirstrimmel (Fig. 66). Isidor Mappi har opfundet en Klavigraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
