Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Jernbaner og Jernbanebygning - Kanalanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KANALANLÆG.
123
mæssigt, benytter man Vogne med dobbelte Vægge, malede med lyse Farver, i
Forbindelse med Isbeholdere for at holde dem kølige og beskytte dem mod at blive
fordærvede. Paa Jernbanerne i de Forenede Stater, hvor det, navnlig paa
Pacificbanen, ikke er noget usædvanligt at rejse uafbrudt i flere Dage, anvendes
særligt bekvemt udstyrede Waggoner, de saa kaldte Pullmannske, som ere
indrettede med al mulig Komfort; de have om Dagen bekvemme Siddepladser,
som om Natten kunne forvandles til magelige Senge. I Opf. B. II, 78 findes
en Afbildning af en Sovekupé paa Pacificbanen. I den nyere Tid har man
indrettet to Rækker Senge over hinanden. Kort efter fandt man paa at
indrette Restaurationsvogne, hvoraf vi give en Afbilding (Fig. 96). Senere har
man, navnlig til Brug for højtstaaende Personer, udstyret Salonvogne med den
mest raffinerede Luxus.
Kanalaiilæg. Da man lærte at indse, at selv talrige Landeveje og
Jernbaner ikke ere tilstrækkelige for den indre Færdsel i et Land, og at
denne vil være ufuldkommen, naar ikke et udbredt Net af Kanaler
forbinder Hovedfloderne, blev et saadant anlagt i de fleste af de Lande, der
gjennemstrømmes af store Vandløb. Den samlede Længde af Kanaler i
Tyskland beløb sig i Aaret 1877 til c. 250, i England til c. 550 og
i Frankrig til omtrent 600 Mil. I Tyskland er der dog i de sidste Aar anlagt
mange vigtige Kanaler, der, som sagt, have til Hensigt at forbinde Floderne
indbyrdes paa en bekvem Maade for uafhængigt af Jernbanerne at kunne
transportere Varer paa den billigst mulige Maade.
Af stor Betydning ere de Kanalanlæg, som tilsigte en Forbindelse
mellem Havnepladserne og de Egne, der ligge fjærnt fra Havet. En saadan
er jo ’ganske vist bragt til Veje ved at forbinde Floderne med hverandre,
men der kræves dog til det nævnte Øjemed særlige Anlæg.
Det største Kanalprojekt, som, hvad Udstrækning og Betydning angaar,
endog overgaar Suezkanalen (Opf. B. II, 217), ligger- for Tiden for; vi mene
Gj ennemgravningen af Panama Landtangen, hvortil Planen blev lagt
af Lesseps, og som allerede er paabegyndt i det forløbne Aar (1882). Den
Tanke at gjennembryde den lange og smalle Forbindelse mellem Nord- og
Sydamerika, Panamatangen, er gammel og har været Gjenstand for de
for-skj elligste Projekter. Efter aarelange foreløbige Forhandlinger og vidt gaaende
Undersøgelser sammentraadte den 15de Maj 1879 i Paris en Generalforsamling
af Interessenter og Fagmænd, hvor der forelaa ikke mindre end tredive
for-skjellige Kanalprojekter, hvoraf der ganske vist kun kunde være Tale om
syv, af hvilke sluttelig tre kom til en nøjere Prøvelse. Med Hensyn til Valget
af Projektet og den endelige Bestemmelse af Kanalrouten gik man navnlig ud
fra aldeles at undgaa Sluser paa hele Kanalens Strækning, idet man ved
Anvendelsen af saadanne mente, at kun omtrent 12 Skibe kunde passere
om Dagen, medens man troede, at man til visse Tider kunde gjøre Regning
paa en Trafik af 200 Skibe. Udførelsen af Kanalen blev overdragen den
berømte Anlægger af Suezkanalen, F. de Lesseps, som allerede i Begyndelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
